4.000 medarbejdere i den tyske Siemenskoncern har accepteret, at de i fremtiden skal arbejde 40 timer om ugen i stedet for 35. Men uden at få mere i lønningsposen af den grund. Havde de sagt nej til ledelsens krav, ville halvdelen af dem have mistet deres job. For da ville Siemens have flyttet sin produktion af mobiltelefoner til Ungarn, hvor man har anderledes lave lønninger. Tillidsmand ikke glad for det Tillidsmanden siger, at det gjorde ondt på ham at skulle indgå den aftale: Men hvad kunne han stille op, andet end at sige, at man her havde set et »skoleeksempel« på, hvor svagt lønmodtagere står over for globaliseringens ustyrlige kræfter. Hans kolleger skal ikke alene arbejde længere til samme løn, de må også give afkald på en del af feriepengene samt julegratialet, en tysk tradition, der nærmest svarer til en månedsløn. Til gengæld har de fået garanti for at kunne bevare deres arbejdsplads i hvert fald i de næste to år. Samt et løfte om at få del i et muligt overskud. Den pågældende fagforening IG Metall har ellers været stolt af at have gennemtrumfet en arbejdsuge på 35 timer. Men nu kalder næstformanden Berthold Huber det for »en stor succes for de beskæftigede« hos Siemens, at der er fundet »et alternativ« til truslen om at flytte deres arbejdspladser . En undtagelse Samtidig skynder IG Metall sig dog at forsikre, at 'Siemensmodellen' er et undtagelsestilfælde. Men flere virksomheder agter at gå i Siemens' spor. Foreløbig presser Continental, MAN-koncernen og Bosch deres medarbejdere til at acceptere lignende aftaler. Også hos DaimlerChrysler føres benhårde forhandlinger, hvor arbejdsgiveren sidder med trumfkortet: Finder vi ikke sammen en fornuftig løsning, bliver vi desværre nødt til at flytte en del af produktionen til udlandet. Opel har således lige besluttet, at Zafiramodellen ikke længere udelukkende skal fabrikeres i Tyskland. En del skal foregå i Polen. Det tyske industriråd og den tyske arbejdsgiverforening hilser Siemensmodellen velkommen. Lederen af CDU, Angela Merkel, der meget vel kan blive Tysklands næste regeringschef, taler om »det rigtige signal« til fagforeningerne. Skeptikere er der dog også. Flere arbejdsmarkedseksperter påpeger, at selv om tyskerne formelt har en arbejdsuge på 37,7 timer i snit, så arbejder de faktisk snarere 40 timer, idet overarbejde er udbredt i mange firmaer. Flere økonomer har også advaret om, at mere arbejde for samme løn nok vil kunne hjælpe det enkelte firma. Men for det øvrige samfund er det et problem, at købekraften samtidig udhules. Uoverskuelige følger Formanden for IG Metall, Jürgen Peters, advarer om, at Siemensmodellen kan føre til et »dæmningsbrud« med uoverskuelige følger. Den tyske fagbevægelse har allerede i forvejen svært ved at holde på sine medlemmer. Nu trues den af en udvikling, hvor de landsdækkende eller regionale overenskomster skubbes til side af lokale hensyn. Sådan som det netop er sket på foreløbig to Siemensfabrikker. Hos den socialdemokratiske regeringschef Gerhard Schröder er der ingen trøst at hente. Tværtimod. Han har netop opfordret fagbevægelsens ledere til at opgive deres »abstrakte betragtninger« og i stedet forholde sig til de konkrete problemer på den enkelte arbejdsplads. Faktisk siger kansleren her det samme som oppositionens og erhvervslivets ledere: at de centrale overenskomster hører fortiden til. Og at det bør overlades til den enkelte arbejdsgiver og hans ansatte sammen at finde ud af, hvad netop deres firma kan bære af lønudgifter og arbejdstider.