Hvis du tit har brug for at komme på apoteket, så rejs til Belgien eller Spanien. For Danmark er det land i EU, som har færrest apoteker per indbygger. Det viser en opgørelse, som Politiken har foretaget på tal før EU-udvidelsen - ét apotek per 20.000 danskere sammenlignet med cirka ti gange så mange apoteker til 20.000 belgiere eller spaniere. »Mine kolleger i udlandet ser med forundring på, at vi er så mange indbyggere per apotek. Til gengæld misunder de os, hvor velreguleret apotekervæsenet er her. Det mener jeg også er en fordel og sikkerhed i distributionen«, siger lektor og farmaceut Ellen Westh Sørensen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet. Men frie - det kan de danske apoteker næppe kaldes. Selv om et bredt flertal af Folketingets partier for fire år siden tog et par skridt i retning af at liberalisere apotekerne ved at åbne for, at blandt andet rygestopmedicin, hovedpinepiller og anden håndkøbsmedicin kan købes hos Matas og i supermarkeder, så er der langtfra tale om et frit marked. De enkelte apoteker er privatejede, men reelt set er der tale om et statsligt monopol, da myndighederne blandt andet bestemmer, hvem der får lov til at eje et apotek, sørger for ens priser på medicin og er med til at regulere de enkelte apotekers overskud. Formålet med monopolet er blandt andet at sikre adgang til medicin i tyndt befolkede områder. I andre lande har politikerne bevæget sig langt længere med hensyn til liberaliseringer. Det viser blandt andet en betænkning fra Sundhedsministeriet fra 1999. For eksempel behøver et islandsk, engelsk eller norsk apotek ikke være ejet af en apoteker, som det er tilfældet i Danmark. I andre lande kan producenterne også selv fastsætte priserne. Norsk liberalisering Det norske apotekervæsen har siden marts 2001 gennemgået en grundlæggende deregulering. Tidligere var det stort set som det danske. På tre år er der kommet 123 flere apoteker, åbningstiderne er udvidet, og mange apoteker har gennemgået en omfattende ombygning og modernisering. Tre dominerende udenlandskejede apotekerkæder er kommet på markedet, og efterspørgslen efter personale er steget. Alligevel vil Per Olav Roksvaag, utretningsleder i den norske lægemiddelstyrelse, ifølge bladet Farmaceuten ikke kalde ændringerne for en ubetinget succes, blandt andet fordi han ikke mener, tre dominerende kæder er optimalt. Han mener, de reelt har overtaget meget af kontrollen med apotekerne.