Når danske kvinder ikke får topposter, skyldes det ikke, at de bliver holdt udenfor. Det skyldes, at de tager lang barsel og går tidligt hjem for at hente børn. Og det problem kan ikke løses med kvoter.

Sådan lyder erfaringer, som den danske ledelse i it-giganten IBM har fået efter flere års arbejde med at få flere kvinder til at blive chefer. Efter at IBM har været omkring alt fra kvoter til mentorordninger, har hovedproblemet vist sig at være, at mange kvinder simpelthen ikke vil være chefer, fordi de frygter, at det vil skade deres familieliv.

»Mange kvinder har en forestilling, at et chefjob betyder, at man er tilgængelig døgnet rundt, året rundt. En af de mest fundamentale myter er, at chefen sidder fysisk på kontoret til klokken 21 om aftenen«, siger HR-direktør Anne Bornfeld fra IBM Danmark.

Hun er selv blevet direktør, men oplever, at mange andre kvinder opgiver på forhånd. De tror, chefrekrutteringen foregår uformelt, når de er gået hjem.

»Nogle kvinder siger: »Mændene netværker inde på arbejdspladsen mellem klokken 17 og 19, når jeg er gået hjem til børnene, så derfor kan jeg lige så godt droppe tanken om at blive chef«. Men jeg har altså aldrig oplevet noget særligt netværk, når jeg er her om aftenen. Kvinderne må simpelthen droppe den slags forestillinger«, siger HR-direktør Anne Bornfeld fra IBM Danmark.

Debatten om ligestilling i danske virksomheder er blusset op, efter at oppositionen har stillet forslag om, at firmaer skal tvinges til at have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. I IBM har man luftet ideen om at indføre kvindekvoter i ledelsen, men den døde hurtigt.

»Kvinderne i IBM har meldt massivt tilbage: De vil ikke være chefer, fordi de er kvinder«, siger adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen fra IBM Danmark.

IBM har i årevis forsøgt sig med netværksgrupper, mentorordninger og karriereplaner for kvinder efter inspiration fra IBM i andre lande. Men det har vist sig, at det ikke havde den ønskede effekt.

Efterhånden kom ledelsen til en erkendelse af, at problemet havde en særlig dansk karakter. Blandt andet, fordi børnehaver og vuggestuer ofte lukker klokken 16.

»I Danmark forventes det, at man henter sine børn tidligt. Og da det oftest er kvinderne, som henter børn, betyder det, at de går tidligere. Vi ved fra vores kolleger i Frankrig, at de slet ikke slås med den slags problemer. Der lukker vuggestuen sent, og det er helt normalt at hente sine børn sent og have hjælp til tingene derhjemme«, siger Anne Bornfeld.

IBM arbejder nu målrettet med at overbevise kvinder om, at de kan blive chefer og samtidig hente børn ? for eksempel ved at arbejde hjemmefra om aftenen.

»Det tager noget tid at få afmystificeret, at man kan have en fleksibel arbejdsdag, selv om man er chef. Det har overrasket os, at forestillingerne er så indgroede hos mange«, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Kvinder skal selv rykke sig
IBM?s erfaringer passer med den seneste forskning på området, vurderer professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

»Vi har lullet os i søvn med velfærdssamfundet, hvor institutionerne lukker tidligt og kvinderne henter børnene. Selv når man prøver med mentorprogrammer og karriereplaner, vælger kvinderne selv lederposterne fra. Der må vi kvinder selv flytte os og fordele arbejdet bedre på hjemmefronten. Men politikerne bliver nødt til at lave rammerne, så kvinderne kan vælge anderledes«, siger Nina Smith.

»I andre lande har man heldagsskoler, og lukkedage i institutionerne kender man ikke. En større andel af kvinderne vælger karrieren til i de lande. Der ligger Danmark i bunden«, siger Nina Smith. Hun står bag en ny rapport om kvinder i ledelse i 2.000 danske firmaer.

Forskeren langer hårdt ud efter den politiske ligestillingsdebat: »Det er virkelig underligt, at politikerne nu taler om kvoter. Man kan have en fornemmelse af, at det politiske system ikke forstår, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Måske er det, fordi nogle af dem aldrig har skullet klare sig i en erhvervsmæssig karriere. De har ikke set med deres egne øjne, at når kvinderne ikke kommer frem til topposterne, skyldes det, at de går tidligt hjem og tager lang barsel og dermed ikke kvalificerer sig«, siger Nina Smith.

Det vil være pinlig pynt, hvis Danmark indfører kvoter, advarer forskeren.

»Jeg er ked af at sige det, men der er simpelthen ikke nok kvinder i Danmark, som har kvalificeret sig til at kunne bestride en bestyrelsespost, til, at vi kan besætte 40 procent af bestyrelsesposterne med dem. Det kan blive meget pinagtigt, hvis man bliver nødt til at bruge underkvalificerede kvinder, fordi man skulle opfylde en kvote«, siger Nina Smith.

Der er simpelthen ikke nok kvinder i Danmark, som har kvalificeret sig til at kunne bestride en bestyrelsespost, til, at vi kan besætte 40 procent af bestyrelsesposterne med dem
Nina Smith, professor