En toggigant er ved at blive født i Europa.

De tyske statsbaner Deutsche Bahn (DB) er tæt på at sikre sig kontrollen over britiske Arriva.

Kæmpe selskab
Det vil blive et kæmpe selskab med tæt på 300.000 ansatte, som kører tog og bus i 12 europæiske lande. Til sammenligning har DSB i omegnen af 9.300 medarbejdere.

I går eftermiddags mødtes de tyske statsbaners bestyrelse for at godkende et forhøjet tilbud på omkring 12 milliarder kroner for Arriva og samtidig påtage sig en gældsforpligtelse for det britiske selskab på omkring andre 7,5 milliarder kroner.

Altså en handel til i nærheden af 20 milliarder kroner, eller det dobbelte af DSB’s årlige omsætning.

»Vi får en stærk konkurrent, hvis overtagelsen bliver til noget«, siger administrerende direktør Søren Eriksen, DSB.

»På den anden side kan man sige, at to konkurrenter bliver til en«, tilføjer han.

I krig med franskmænd
De tyske statsbaner har ligget i krig med de franske statsbaner SNCF om at sikre sig Arriva, og noget tyder på, at tyskerne trækker sig sejrrigt ud af den duel.

Resultatet af bestyrelsesmødet var godt nok ikke kendt ved redaktionens slutning, men ifølge vedvarende presseforlydender i både tysk og britisk presse ventes det, at både bestyrelse og den tyske regering vil sige god for tilbuddet. På samme måde ventes Arrivas ledelse i løbet af få dage at acceptere tilbuddet.

Deutsche Bahn er i forvejen en magtfaktor i Tyskland, men kan altså gå hen og blive en europæisk magtfaktor. Den til enhver tid siddende topchef i DB kaldes ærefrygtigt ’den lille kansler’.

Fra sit kontor på toppen af DB’s højhus på Potsdamer Platz kan administrerede direktør dr. Rüdiger Grube se hen over Tiergarten ned på kanslerkontoret.

Liv og død for provinsen
Statsbanernes dispositioner kan betyde liv eller død for en provinsby eller en hel egn. For eksempel har Wittenberge ved Elben i den hedengangne arbejder- og bonderepublik DDR oplevet, at indbyggertallet er skrumpet fra 34.000 til 18.000. Her er en stribe fabrikker gået bankerot, men stadig giver et togværksted arbejde til 1.000 mand, så her holder borgmesteren vejret, når der er direktionsmøde i DB.

På samme måde kan de danske statsbaner frygte at blive udkonkurreret af et potent tysk statsselskab med Arrivas kommercielle tæft. DSB har tidligere været oppe mod både DB og Arriva i flere budrunder på togtrafik i Danmark og Sverige.

Arriva har vundet togstrækningerne i Jylland, men ellers er det småt med succes. DB har givet billige tilbud, men det har tilsyneladende knebet med kvaliteten i tilbuddene. For eksempel bød DB på Kystbanen, som DSB vandt i kompagniskab med skotske First Group.

»Arriva kan blive en ’budmaskine’ for DB. De har stor erfaring i at give bud på jernbaner over alt i Europa. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter vores strategi med at byde på togkontrakter uden for landets grænser«, siger Søren Eriksen.

DSB har de seneste år vundet kontrakter på at køre tog i både Tyskland og Sverige.

Statsselskaber slås om togruter
Arriva begyndte i 1938 som en lille familievirksomhed i Sunderland i England. Men det var først i 1997, da Arriva indtog busdriften i Nordsjælland, at det privatejede selskabs hidsige internationale ekspansion begyndte. Samme år skiftede det, der oprindelig var et familieejet værksted for brugte motorcykler, navn fra Cowie til Arriva. Siden har Arriva fået adgang til stadig flere tog- og buslinjer i 12 europæiske lande og er i dag EU’s største transportfirma, der ikke er på statslige hænder.

Hvis det lykkedes DB at overtage Arriva, er der lagt op til hård konkurrence mellem en række statslige togselskaber om fremtidens togtrafik i Europa. DSB’s hårdeste konkurrenter bliver – ud over DB – de svenske statsbaner (SJ), de hollandske (NS) og franske SNCF.

»De gamle statslige togselskaber har en stor erfaring i at køre tog, så det er naturligt nok, at de giver bud på togtrafik i andre lande. Selskaberne har jo gennem mere end 100 år opsamlet ekspertise i togdrift. Der, hvor de har mangler, er på det kommercielle område. Og det er altså det, som DB forsøger at kompensere for«, siger trafikforsker Alex Landex fra DTU Transport.

Forskeren mener ikke, at kunderne eller skatteyderne skal frygte udviklingen.

»Vi skal naturligvis passe på, at det ikke går som med det statslige busselskab Combus, der gav alt for billige bud på busruter især i Storkøbenhavn. Det endte med en regning til skatteyderne«, siger Alex Landex.

Køreplanen for ambitiøs
Senest har der også været problemer med forsinkelser og aflyste tog på Kystbanen, efter at DSB og First Group overtog driften.

»Det, vurderer jeg, var sket, uanset hvem der havde vundet. Det havde formentlig at gøre med en for ambitiøs køreplan«, siger Alex Landex.

Hvis DB overtager Arriva, vil der stadig være private transportselskaber i ikke mindst Storbritannien, hvor jernbanerne har været liberaliseret siden slutningen af 1980’erne. Det drejer sig om for eksempel First Group, Stagecoach, National Express og Go-Ahead-Group.