Annonce
Annonce
Erhverv 4. jun. 2009 KL. 08.06

Ledigheden eksploderer blandt unge

Unge mister deres job i rekordfart, og for fire ud af fem jobcenterchefer er ungdomsarbejdsløshed den største udfordring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kæresteparret sidder ved et lille rundt bord og udfylder skemaet, som skal gøre dem til to numre i arbejdsløshedskøen.

»Jeg har arbejdet på en tank, men jeg fik til sidst ikke nok timer til, at jeg kunne leve af det«, fortæller 18-årige Kit Madsen, der har haft forskellige job, siden hun gik ud af folkeskolen for et par år siden.

»Og jeg er droppet ud af teknisk skole, hvor jeg gik på transportlinjen. Det var simpelthen ikke mig«, siger kæresten, 20-årige Nicolas Baghdadi.

Ungdomsarbejdsløsheden er ifølge de officielle statistikker fordoblet på et år.

En halv ungdomsårgang på offentlig forsørgelse
Og nu viser en opgørelse fra LO, at mere end 31.000 mellem 16 og 24 år står uden job og er på enten dagpenge, kontant- eller starthjælp. I det tal er også medregnet unge, som er vurderet til at være ikkearbejdsmarkedsparate, der ellers normalt er pillet ud af de officielle statistikker.

En ungdomsårgang er i øjeblikket på godt 60.000, så der er faktisk en halv ungdomsårgang på offentlig forsørgelse.

»Mange af de unge står i en meget ugunstig situation, da de fik arbejde lige efter skolen på grund af højkonjunkturen. Det var jo godt dengang. Men nu ryger de ud som de første, når virksomhederne fyrer«, siger næstformand Lizette Risgaard, LO.

Støjberg: Jeg har stor fokus på ungdomsarbejdsløshed
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sin nye regering i april, var kampen mod ungdomsarbejdsløshed da også centralt placeret.

»Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage. Ligesom langtidsledighed«, lød budskabet fra statsministeren.

Det budskab har den nye beskæftigelsesminister taget til sig.

»Nu opgør LO ungdomsarbejdsløsheden på en anden måde normalt, men når det er sagt, så er den stigende ungdomsarbejdsløshed et stort problem, som jeg har meget stor fokus på«, siger Inger Støjberg (V), der lover en plan mod ungdomsarbejdsløshed først på efteråret.

»Alt for mange unge har ikke erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er utrolig vigtigt at få dem ind i uddannelse og holde dem fast. I øjeblikket er jeg i gang med en række inspirationsmøder med eksperter, de forskellige parter og de unge selv, som skal give os ideer til, hvordan flere får en uddannelse«, siger ministeren.

En ny virkelighed for jobcentrene
I løbet af de kommende tre år vil der forsvinde 229.000 ufaglærte job, vurderer de ufaglærtes forbund 3F. Og 122.000 af disse kommer ikke igen under gode tider.

»De unge står stærkere med en uddannelse, også når krisen er forbi«, siger Inger Støjberg.

På jobcentret i det centrale København står også 19-årige Mathias Thomsen Schmidt, som droppede ud af gymnasiet sidste sommer og har været vikar siden.

»Jeg er ikke blevet tilkaldt i halvanden måned, så nu er jeg nødt til at melde mig arbejdsløs«, siger han, der begynder på hf om et par måneder.

»Jeg gør, som de siger, og tager en uddannelse«.

Der er brug for en hel ekstraordinær indsats
Landets jobcenterchefer betragter ungdomsarbejdsløshed som tidens største problem, viser en rundspørge, som Videnscenter Marselisborg har foretaget.

»Stigningen er dybt bekymrende. Vi skal fastholde unge i uddannelse«, siger jobcenterchef i Slagelse Hans Erik Lund Rasmussen, næstformand for jobcentercheferne i Danmark.

LO er fuldstændig enige.

»Uddannelse er vejen frem. Intet tyder på, at den katastrofalt høje ungdomsarbejdsløshed falder i den kommende tid. Tværtimod. Derfor er der brug for en helt ekstraordinær indsats«, siger Lizette Risgaard.

Jobcentrene står bare i en helt ny virkelighed i forhold til for et år siden, hvor der blev råbt i alle hjørner efter medarbejdere til hungrende virksomheder.

»Virksomhederne har været meget rummelige, da de manglede folk, men de, som kom ind, risikerer at ryge hurtigt ud igen. Jobcentrene har skullet servicere virksomhederne med at finde arbejdskraft, men nu skal de ændre strategi, så de svage ledige bliver fastholdt«, siger adm. dir. Michael Dyreholt, Videnscenter Marselisborg med speciale i særlige ledige.

Kærestepar har drømmene intakt
Den opgave er jobcentrene med på.

»Som på andre jobcentre har vi skabt en organisation, som arbejder specielt med unge. Vi arbejder sammen med jobcentret, den kommunale forvaltning og skolerne, så de unge ikke får et forskelligt svar hvert sted«, siger Hans Erik Lund Rasmussen, der så småt er begyndt at kunne se resultater, men ikke tør love at holde ungdomsarbejdsløsheden nede, hvis krisen drøner videre i nuværende omfang.

Tilbage på jobcentret har det unge kærestepar stadig drømmene intakt.

»Jeg vil gerne være bygningsmaler«, siger Kit Madsen.

Ambitionen hos Nicolas Baghdadi går i retning af et kørekort.

»Jeg vil gerne køre pakketrans, men jeg vil ikke tilbage på transportskolen«.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe