Mozambigue er et af flere afrikanske lande, hvor der bliver solgt genbrugstøj fra Vesten. Her på et marked i Chimoio. Foto: Ton Rulkens/WikiCommons

Mozambigue er et af flere afrikanske lande, hvor der bliver solgt genbrugstøj fra Vesten. Her på et marked i Chimoio. Foto: Ton Rulkens/WikiCommons

Forbrug og liv

Afrikanske lande siger nej tak til genbrugstøj

Sammen med importen af billigt tøj fra Asien har det importerede genbrugstøj stort set gjort det af med den afrikanske tøjindustri.

Forbrug og liv

Otte ud af ti stykker tøj, som handles i det østafrikanske land Ugandas tøjforretninger og små markedsboder, har tidligere været båret af vesterlændinge. Helt præcist er over 80 procent af alt tøj, der sælges i Uganda, genbrugstøj fra den vestlige verden, blandt andet fra Danmark. Og billedet er det samme i andre afrikanske lande.

Handlen med genbrugstøj giver fattige afrikanere mulighed for at købe tøj til lave priser og ofte af god kvalitet. Men sammen med importen af billigt tøj fra Asien har det importerede genbrugstøj stort set gjort det af med den afrikanske tøjindustri. For eksempel er beskæftigelsen i Kenyas tekstilindustri faldet fra engang omkring en halv million til nu anslået cirka 20.000 ansatte.

»Vores tekstilindustri er døende på grund af disse importvarer«, sagde Ugandas præsident Yoweri Museveni i januar til den ugandiske avis New Vision.

Men det skal være slut nu. Sammenslutningen af østafrikanske lande East African Community (EAC) – foruden Uganda er det Kenya, Tanzania, Burundi og Rwanda – har foreslået et importforbud for brugt tøj og sko. Forbuddet skal træde i kraft i løbet af 2019, er EAC’s plan.

Problematikken berøres i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd ’Export of Nordic Used Textiles’ om de nordiske landes handel med genbrugstøj:

»Brugt tøj er muligvis en udfordring for den lokale tekstilproduktion i nogle afrikanske økonomier. Men hvis importen blev pålagt restriktioner, ville hullet sandsynligvis blive fyldt op med import af billigt nyt tøj fra Asien, ikke med en tilbagevenden til lokal produktion«, hedder det.

Importen af genbrugstøj fra Nordamerika og Europa har imidlertid været skadelig for den industrielle udvikling i mange afrikanske lande, mener Andrew Brooks. Han er lektor i udviklingsgeografi ved King's College i London og forfatter til bogen 'Clothing Poverty: The Hidden World of Fast Fashion and Second-hand Clothes'. Brooks medgiver, at der er flere årsager til den afrikanske tekstilindustris sammenbrud - blandt andet importen af billigt nyt tøj fra Asien, men også at korruption og dårlig regeringsførelse gennem mange år har skabt elendige betingelser for landenes industrier.

»Men jeg plejer at sammenligne med udviklingen i lande som Sydkorea og Kina. De har haft en meget strengere kontrol med, hvilke varer de slap ind i deres egne økonomier, og det har gjort dem i stand til at udvikle en basisindustri, ikke kun tøjfabrikker, men på en række områder. I dag er det meget svært for de afrikanske lande at etablere en tøjindustri til eget forbrug, fordi markedet er fyldt op med billige importvarer og genbrugstøj«, siger han til Politiken.

Efterspørgsel og arbejdspladser

Røde Kors er en af flere danske hjælpeorganisationer, som via udenlandske sorteringsfabrikker importerer genbrugstøj, der ender på de afrikanske markedspladser. Røde Kors tjente i 2015 57,3 millioner kroner til sit hjælpearbejde på at sælge genbrugstøj – penge, som blandt andet bliver brugt på hjælpearbejde i Afrika.

Diskussionen om, hvorvidt importen af de store mængder genbrugstøj har smadret den lokale afrikanske tøjproduktion og umuliggør etableringen af ny industri, er en gammel diskussion – som Røde Kors nøje har fulgt og følger, fortæller genbrugschef Tina Donnerborg, som pointerer, at det kun er en lille del af Røde Kors’ overskud - cirka 2 millioner kroner - der stammer fra eksport til blandt andet Afrika.

»Vi har naturligvis ingen som helst interesse i at ødelægge noget for landene i Afrika. Og hvis vi mente, at vi gjorde det, ville vi holde op med det samme. Vi sender kun til de lande, der gerne vil importere, og så længe de lande efterspørger tøjet, er det ikke os, der skal bestemme, om de skal have det. Men hvis Uganda og andre lande ikke ønsker import af genbrugstøj fra os, så retter vi os efter det«, siger hun.

Røde Kors - og med dem andre danske organisationer - argumenterer altså med, at landene faktisk efterspørger genbrugstøjet, som ofte er både billigere og af bedre kvalitet end nyt tøj importeret fra Asien. Desuden er mange fattige afrikanere i dag afhængige af salget af genbrugstøj, som skaber afrikanske arbejdspladser og er det økonomiske grundlag for tusinder af familiers tilværelse.

Men, siger Andrew Brooks:

»Handlen forstærker den allerede eksisterende ulighed i verden. Vi løser naturligvis ikke de afrikanske landes problemer ved at afskaffe eksport af genbrugstøj til dem, men handlen er et godt eksempel på, at vi er nødt til at løse en lang række handelsproblemer for at hjælpe udviklingen af de afrikanske lande. De er nødt til at være i stand til at beskytte deres økonomier meget bedre, end de er i dag«.

Også med hensyn til de mange arbejdspladser, salget af genbrugstøj skaber i Afrika, skal man ifølge Andrew Brooks spise brød til.

»Jeg har arbejdet meget sammen med brugttøjs-sælgere i Mozambique, og ja, folk har et arbejde ved at sælge brugt tøj. Det er et levebrød, som hjælper dem til at undgå sult og forarmelse. Men det løfter dem ikke ud af fattigdommen«, siger han.

Desuden får handlen med genbrugstøj ikke for alvor de afrikanske økonomier til at vokse, mener Andrew Brooks. Den enkelte handlende tjener på det, men den nationale effekt er, i modsætning til ved rigtig produktion, lille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En tredje vej?

Ikke alle danske hjælpeorganisationer eksporterer genbrugstøj. Kirkens Korshær er med omkring 250 genbrugsbutikker blandt de helt store på det danske marked. Organisationen tjente i 2015 knap 77 millioner kroner på salget (af både tøj og møbler) i butikkerne. Overskuddet bruges på hjælpearbejde i Danmark

Kirkens Korshær har indtil nu fravalgt at sende det tøj, der ikke kan sælges herhjemme, ud af landet.

»Vi har været bekymrede for den skade, eksporten kan gøre på modtagerlandenes markeder og effekterne i det hele taget«, siger udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen.

Det er til dato ikke lykkedes at lave en forretning ud af for eksempel at optrevle og genanvende det bomuldstøj, som ikke kan sælges. Lønomkostningerne er simpelthen for høje i Danmark til, at processen kan blive rentabel, konstaterer Jesper Rønn-Simonsen. Derfor er det tøj, som ikke har kunnet sælges i Kirkens Korshærs butikker, blevet sendt til forbrænding.

»Vi er havnet i en sådan 'damned if you don't, damned if you do'-situation. Man kan med rette kritisere os for, at vi ikke samler mere ind, og at vi smider tøj ud, som vi har fået doneret, og som repræsenterer en værdi. På den anden side tager vi det meget alvorligt, at vi ved at eksportere kan komme til at gøre skade i andre lande«, siger Jesper Rønn-Simonsen.

Kirkens Korshær fik i juni sidste år udarbejdet en samlet analyse af konsekvenserne - økonomiske såvel som sociale og miljømæssige - af, at organisationen begynder at eksportere. Analysen anbefaler eksport. Blandt andet fordi forbrænding er mere miljøbelastende end eksport - og med den tilføjelse, at Kirkens Korshær skal klappe hesten og finde sin egen måde at gøre tingene på og ikke bare kopiere den måde, eksporten foregår på i dag:

»Det kan tænkes, at det er en simplificering af virkeligheden, at mulighederne står mellem forbrænding af genbrugstøj i Danmark eller eksport til Uganda; der må være et trejde 'disruptive' alternativ ved at identificere og skabe innovative og lukrative partnerskaber med f.eks. danske og afrikanske tøjproducenter (...)«.

Så Kirkens Korshær er åben i forhold til at begynde at eksportere både til Østeuropa og Afrika, siger Jesper Rønn-Simonsen:

»Det er åbenlyst, at der er en mængde tøj i Danmark, som repræsenterer en værdi. Kan den komme mennesker til gavn på en bæredygtig måde, er vi med«.

Kulturel ydmygelse

Tilbage til Afrika og EAC’s forslag om et importforbud mod genbrugstøj. Hvis mulige gennemførelse, erkender de østafrikanske lande, er helt afhængigt af, om det allerede inden et eventuelt forbud træder i kraft lykkes at etablere arbejdspladser i en ny tekstilindustri til de mange, som vil miste deres arbejde som følge af et importforbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men selv om det skulle lykkes, er der andre og stærke kræfter, som modarbejder et importforbud.

I august sidste år mødtes USA’s ambassadør i Uganda, Deborah Malac med Rebecca Kadaga, formand for Ugandas parlament. Ambassasdøren advarede ifølge Huffington Post parlamentsformanden om, at et importforbud ville få negativ indflydelse på de fordele, Uganda har via den såkaldte ’African Growth and Opportunity Act’ – en aftale, som skal udvide USA’s handel med og investeringer i de afrikanske lande syd for Sahara, og som giver de afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske tøjmarked.

Handel med genbrugstøj er med andre ord big business. Men der er også et aspekt ved de afrikanske landes eksport, som ikke fylder så meget i debatten, som ikke handler om økonomi, men som ikke desto mindre er betydningsfuldt, mener Andrew Brooks:

»Det er nemt at fokusere på økonomien. Men der er også, mener jeg, et socialt og kulturelt aspekt, som er vigtigt. Det handler om værdighed og om, at mennesker har deres egen stræben og interesse i at udvikle bestemte former for stil og mode. Hvis vi vil have, at de afrikanske lande opbygger uafhængige nationer, at de udvikler og forbedrer sig, så handler det ikke kun om økonomi, men også om stolthed, identitet og investeringer. Og genbrugstøjet tvinger en afhængighed ned over dem«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce