Læge Lotte Hvas blev foreslået hormoner af en kollega, da hun kom i overgangsalderen. Hun blev overbevist om, at det var det bedste at gøre for at forebygge alle de sygdomme, der var risiko for at få. Efter et par dage stoppede hun med at tage pillerne. Både fordi der er bivirkninger ved at tage hormoner, og fordi hun undrede sig over, hvorfor hun skulle have medicin mod en proces, der faktisk er helt naturlig.
Myten om overgangskvindens elendighed og problemer med østrogenmangel passede ikke med de raske og velfungerende kvinder, Lotte Hvas mødte i sin lægepraksis og igennem sit forskningsprojekt.


























