Forbrug og liv

Klarlunds Klumme: Det er en kompleks sag at bedømme sygdomssymptomer over 1813

At visitere akut syge, ukendte personer består i en uhyre kompleks faglig helhedsvurdering.

Forbrug og liv

Tre unge mænd er døde af meningitis. Mit ærinde i dag er imidlertid udelukkende historien om den unge mand, der efter at have sendt fotodokumentation af sit røde hududslæt til 1813 ikke blev behandlet som en akut, kritisk syg patient.

Når man ringer til 1813, får man ikke en læge i røret. Det kan være en sygeplejerske eller som i dette tilfælde en jordemoder. Langt de fleste henvendelser kan håndteres af dette personale. Men en sjælden gang er der tale om meget alvorlige sygdomme, der kræver særlig indsigt, og hvor hvert et minut tæller.

Derfor er det afgørende, at man i tvivlstilfælde kan rådføre sig med en læge. Men her hopper kæden af, som professor Jacob Rosenberg skriver i et debatindlæg i Dagens Medicin, for det kræver faktisk særlig ekspertise at vide, hvornår man har brug for hjælp. Selv hvis lægen inddrages, står vi med det problem, at der ikke er krav til, at lægen har erfaring med at spotte alvorlig sygdom over telefon. Hvis jeg har slået hovedet, går jeg ikke til gynækolog. Hvis jeg har høj feber og røde pletter på kroppen, er det mere sandsynligt, at en praktiserende læge kan skille skidt fra kanel, end som i det konkrete tilfælde en læge, der i mange år ikke har beskæftiget sig med akut medicin.

Man kan ikke stille personale, der ikke har den nødvendige kompetence, til ansvar.

Spørgsmålet er, om man ikke blot kan efteruddanne alt personale, så de lærer at genkende de røde pletter som et faresignal? Mon ikke fortroppen på 1813 i højere grad nu end tidligere er særdeles opmærksomme på røde pletter. Men her kan det faktisk også gå galt. For sagen er, at man sagtens kan have meningitis uden røde pletter. Man kan have dødelig meningokoksygdom uden nakkestivhed og for så vidt også uden feber. Det er derfor, det er så svært. Dertil kommer et vidt spektrum af andre sjældne, alvorlige, tidskritiske sygdomme.

Man kan ikke stille personale, der ikke har den nødvendige kompetence, til ansvar. Djævlen ligger i detaljen. At visitere akut syge ukendte personer består i en uhyre kompleks faglig helhedsvurdering. Den praktiserende læge er speciallæge i almen medicin og har uddannet sig over mange år til denne opgave. I de fire andre regioner er det netop almen medicinere, der sidder ved telefonen. Vi ved ikke, om en praktiserende læge kunne have reddet den unge mands liv ved at sende en akut læge og ambulance til ham for at give penicillin på stedet. Men det er ikke til at bære, at det ikke skete.

Nuvel, enkeltsager skal ikke styre sundhedspolitik, men det er et prisværdigt træk, at Region Hovedstaden har iværksat en analyse med henblik på en mulig omorganisering af 1813.

Kilder:

http://dagensmedicin.dk/sidste-ende-systemet-spaendt-haardt/

http://dagensmedicin.dk/almen-medicinere-tilbage-1813/

http://sn.dk/Debat-/1813-et-livsfarligt-projekt/artikel/638436

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce