Statsansatte som for eksempel ansatte i DSB har betalt frokostpause.
Foto: Nanna Navntoft.

Statsansatte som for eksempel ansatte i DSB har betalt frokostpause.

Forbrug og liv

Statsansatte optrapper krigen om den betalte frokostpause

Statens arbejdsgiver Moderniseringsstyrelsen mener, at den betalte frokostpause er et personalegode, der kan forsvinde igen på linje med en frugtordning. De statsansatte akademikere har ’bevis’, at løn under frokost er en ret.

Forbrug og liv

Jurister, politibetjenten, lokomotivførere og andre ansatte i staten skal vide, om de holder frokostpause med løn eller selv skal betale for halve times frokostpause.

Derfor forlanger organisationen Akademikerne (AC) klar besked om den betalte frokostpause fra innovationsminister Sophie Løhde (V), som de skal forhandle løn- og arbejdsvilkår med til foråret.

»Vi oplever, at Finansministeriet vil løbe fra tidligere aftaler. Der er sat spørgsmålstegn ved, om frokostpausen er en del af overenskomsten. Vi skal have klar besked om vores medlemmer har en arbejdsuge på 37 eller 39,5 timer. Vi kan ikke leve med usikkerhed om arbejdstidens længde«, siger formand Lars Qvistgaard fra Akademikerne.

Han skal mødes med ministeren i næste uge.

Tidligere har statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen, meldt ud, at den betalte frokostpause er en kutyme eller et personalegode i stil med en frugtordning, som kan forsvinde, uden at lønnen stiger. Og det er op til de enkelte statslige arbejdsgivere og styrelser, om den betalte frokost skal fortsætte.

»Vi er nødt til at vide, om ministeren står bag embedsmændene, når de ikke mener, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten. Hvis vi skal have ordentlige statslige arbejdspladser, så skal vi også have anerkendelse for indsats. I stedet oplever vi, at vores arbejdsvilkår er under angreb på alle mulige lumske måder«, siger Lars Qvistgaard, der peger på, at statslige arbejdspladser for eksempel har opsagt kutymer om at holde betalt fri juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

Jeg vil gerne understrege, at det fortsat ikke er vores ærinde at fjerne de statsansattes spisepause.

Akademikerne har dykket dybt i arkiverne for at finde eksempler på, at den betalte frokostpause har været et element i forhandlingerne om overenskomster mellem skiftende finansministre og de statsansatte gennem mange år. Der er en gennemgang af en del af dokumentationen andetsteds på siden.

Topforhandler for de 180.000 statsansatte, Flemming Vinter, har set dokumenterne.

»De viser, at vi har ret, når vi siger, at den betalte frokostpause er en del af overenskomsten, og at det er noget sludder, at der er tale om en kutyme, som har udviklet sig«, siger topforhandler Flemming Vinter, der også er formand for Hærens Korporal- og Konstabelforening (HKKF). Han undrer sig også over, at den samme kutyme tilfældigvis skulle have udviklet sig på omkring 5.000 statslige arbejdspladser samtidig og uafhængigt af hinanden.

Forskere: Gode argumenter

Arbejdstid er et ømtåleligt emne, fremhæver en arbejdsmarkedsforsker.

»Arbejdstid hænger jo tæt sammen med din løn. Hvis man selv skal til at betale frokostpausen, så vil mange opleve det, som om de skal arbejde længere tid for den samme løn«, siger lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

Usikkerhed om frokostpausen kan gøre forårets forhandlinger om nye overenskomster besværlige, vurderer hun.

»Det kan blive vanskeligt for de faglige ledere at sælge et eventuelt forhandlingsresultat, hvis der efterfølgende kan laves noget om, der af medlemmerne bliver opfattet som forringelser – eksempelvis en fjernelse af den betalte frokostpause«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere i år afgjorde en voldgiftskendelse, at de ansatte i DR ifølge deres overenskomst har ret til betalt frokostpause.

»I den afgørelse blev der lagt meget vægt på, hvad der var blevet forhandlet om ved tidligere overenskomstforhandlinger – også årtier tilbage i tiden. Det, Akademikerne viser nu arbejdsgiverne, at de mener, de har de historiske argumenter klar, så man lige så godt kan løse problemet nu, fremfor at lade det komme til juridiske tvister senere«, siger Nana Wesley Hansen

En anden arbejdsmarkedsforsker vurderer, at materialet har »juridisk styrke«.

»Det ser ud til, at de faglige organisationer har en god sag. Det bliver direkte nævnt i dokumentet fra overenskomsten fra 1987, at frokostpausen er en del af arbejdstiden, og at de ansatte til gengæld skal blive på arbejdspladsen og stå til rådighed, hvis det er nødvendigt«, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Ansatte ønsker ikke længere dage

Lars Qvistgaard mener, at »ministeren ikke kan afsværge sig arv og gæld«, men afviser ikke på forhånd at forhandle om den betalte frokostpause.

»Hvis der bliver rejst krav over for os om længere arbejdstid, så skal der betales for det. Hvis der skal laves om på den betalte frokostpause, så skal det ske ved forhandlingsbordet, og vi har en række eksempler på, at der tidligere er blevet talt betalt frokostpause ved overenskomstforhandlinger, så staten har altså tidligere anerkendt den betalte frokostpause som et overenskomstspørgsmål«, siger Lars Qvistgaard.

En forlængelse af arbejdsdagen fra 37 til 39,5 timer svarer til at øge arbejdsdagen med omkring 7 procent. Topforhandler for de statsansatte, Flemming Vinter, er sådan set klar til at forhandle alt – også frokostpausen.

»En forhandling vil for mig altid være med udgangspunkt i en lønkompensation. Alt andet er jo bare tyveri. Og så skal vi lige huske på, at vi ikke har modtaget overenskomstkrav fra vores medlemmer der går i retning af en forøgelse af arbejdstiden. Tværtimod!«, siger Flemming Vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken har forelagt Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen dokumenterne fra Akademikerne.

»Vi mener ikke, at der er noget nyt i de dokumenter, Akademikerne har sendt til Politiken. Jeg vil gerne understrege, at det fortsat ikke er vores ærinde at fjerne de statsansattes spisepause«, skriver vicedirektør Linda Nordstrøm Nissen fra Moderniseringsstyrelsen i en mail.

»Det ændrer dog ikke på vores opfattelse af, at betalt spisepause for hovedparten af de statslige medarbejdere ikke er en overenskomstsikret ret men derimod en lokal kutyme på de enkelte arbejdspladser. Vi er altid klar til at tale med de faglige organisationer om dette, men det bør foregå mellem parterne og ikke i pressen«, hedder det videre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce