Mange af tidens populære programmer til smartphones er interaktive. Vi lægger billeder op på Instagram, sender videohilsner i Snapchat, linker til YouTube-videoer på Facebook og bruger Google Maps som gps i bilen.
Mens du forbruger ganske lidt data på at læse e-mails på telefonen, sluger billeder og video hurtigt en stor mundfuld megabytes. Alligevel forbruges der på det gennemsnitlige danske mobilabonnement ikke mere end 833 MB mobildata per måned, og kun 6 procent af danskerne bruger mere end 3 GB om måneden.


























