Annonce
Annonce
Digitalt

Unge har mistet kontrollen over deres smarte telefoner

Hidtil største undersøgelse af danske unges smartphone-liv er blevet gennemført.

Test

Er du afhængig af din telefon?

Kan du svare ja til mere end fem af disse spørgsmål i ’The Smartphone Abuse Test’, udviklet af amerikanske Center for Technology and Internet Addiction, så har du muligvis et problem.

1 Oplever du, at du bruger mere tid på din telefon, end du vil?

2 Oplever du, at du regelmæssigt og uden at tænke over det bruger din tid på at stirre på din telefon, selv når der er bedre og mere produktive ting at gøre?

3 Er det, som om du mister tidsfornemmelsen, når du bruger din smartphone?

4 Oplever du, at du bruger mere tid på sms’er, tweets eller mails end på at tale med mennesker?

5 Bruger du stadig mere tid på din smartphone?

6 Har du et stille ønske om at være en lille smule mindre

på eller forbundet til din smartphone?

7 Sover du regelmæssigt med din smartphone på din pude eller ved siden af din seng?

8 Svarer du på sms’er, tweets, e-mails og så videre på alle tider af døgnet – selv når det afbryder andre ting, du er i gang med?

9 Sms’er, e-mailer, tweeter eller surfer du, når du kører eller er i gang med andre aktiviteter, der kræver fokus og koncentration?

10 Føler du, at din smartphone-brug til tider faktisk gør dig mindre produktiv?

11 Har du modvilje mod at være uden din smartphone, selv for en kort periode?

12 Når du forlader hjemmet har du så altid din smartphone med, og er du urolig, når du ved et uheld glemmer den, ikke har dækning, eller den er i stykker?

13 Er din smartphone altid en del af borddækningen, når du spiser?

14 Føler du en intens trang til at tjekke for sms’er, tweets, e-mails, updates o.s.v., når din telefon ringer, bipper eller vibrerer?

15 Oplever du, at du bevidstløst tjekker din telefon mange gange om dagen, selv når du ved, at der sandsynligvis ikke er noget nyt eller vigtigt at se?

Det var en nær veninde, der fik det til at synke ind.

Der var godt nok nogle venner, der havde klaget: »Du sidder altid på telefonen«, men veninden fik Abdulkadir Tokmak, der er 17 år gammel og går i 2. g på Helsingør Gymnasium, til at gøre noget ved det.

»Jeg kunne også godt se det. Når jeg løb tør for strøm, så havde jeg ikke så meget at lave – så følte jeg mig lidt fortabt. Det ville jeg gerne fri af. Det er jo bare et stykke elektronik«, siger han.

LÆS MERE Ny forskning: iPad og iPod kan give dig jetlag under dynen

Så han kiggede på sine mange apps. Lugede ud i dem med hård hånd. Poker-appen blev slettet sammen med flere andre spil. Instagram røg – den havde han mest brugt, fordi de andre gjorde. Endelig fik Snapchat kniven. Det var den sværeste, for dér foregår en stor del af kommunikationen blandt gymnasieleverne.

I tiden lige efter beslutningen vurderer han, at han nåede ned på halvdelen af sit gamle smartphone-brug.

Men nedtrapningen havde kort effekt.

»Pludselig var jeg i gang igen«, som Abdulkadir Tokmak, der går på en naturvidenskabelig linje med matematik og fysik, siger.

LÆS MAGASINET Den moderne minimalismes mester

Abdulkadirs mislykkede nedtrapningshistorie stemmer godt overens med en af konklusionerne i en spørgeskemaundersøgelse, som videnskabsjournalist og foredragsholder Søren Hebsgaard har gennemført på gymnasier over hele landet i løbet af dette efterår.

Alt i har lidt mere end 3.500 gymnasieelever besvaret undersøgelsen, hvilket gør den til den største af sin art i Danmark. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de unge, 45 procent, synes, de selv bruger deres smartphone for meget. Hvis man kun spørger pigerne, gælder det 58 procent.

»Det overraskede mig faktisk. Men det er ikke så overraskende, hvis man ser på, hvor meget de faktisk bruger den. 10 procent af de unge tjekker, læser eller skriver beskeder hvert femte minut i alle døgnets vågne timer, og yderligere 22 procent gør det samme hvert kvarter. Det er jo vildt!«, konstaterer Søren Hebsgaard, som holder foredrag om digitale vaner, stress og koncentration.

Skizofrent mobilforhold

Hans undersøgelse viser også, at de unge har et splittet forhold til deres smartphone: Otte ud af ti mener, at deres smartphone gør hverdagen nemmere, men samtidig siger hver tredje, at smartphonen er skyld i, at de udretter mindre.

Den splittelse kan Søren Hebsgaard sagtens genkende. Det var faktisk den, der satte ham i gang med undersøgelsen. For fem år siden havde han erhvervet sig sin første smartphone, og efter bare kort tids brug kunne han mærke, at han havde udviklet et skizofrent forhold til den.

LÆS OGSÅ Apple stopper onlinesalg i Rusland efter rublens kollaps

»Jeg både elskede og hadede den. Jeg elskede alt det, den kunne, og alle de muligheder, jeg pludselig havde. Men samtidig kunne jeg også mærke, at den pludselig fyldte alt for meget, og at jeg blev stresset bare ved at tænke på alt det, jeg i princippet kunne udrette med den i lommen«.

Sådan havde hans venner det også. Hvad var det, der skete?

»Det var jeg nødt til at finde ud af«.

Det førte i første omgang til, at han skrev specialet ’Når du har hele verden i din lomme’, som var baseret på spørgeskema-data fra lidt over 500 gymnasieelever. Både hans egne data og internationale undersøgelser viste, at den lille smarte telefon virkelig havde en kæmpe betydning for den måde, vi arbejder på, er sammen på og slapper af på.

Samme budskab har Søren Riis, der er lektor i filosofi og videnskabsstudier med særlig interesse for såkaldt teknologifilosofi på RUC. Han kalder smartphonen for »det perfekte instrument til adspredelse«. Den er groft sagt designet til at påkalde sig vores opmærksomhed hele tiden. Det er ikke nødvendigvis dårligt – Søren Riis pointerer, at han på ingen måde er modstander af ny teknologi – men det kræver, at man forholder sig til dens ulemper.

»Teknologien kan utroligt meget. Det er både dens fordel og dens problem. Det kræver bevidst stillingtagen af brugeren«, siger han.

LÆS OGSÅ Danskerne vil have mobilerne væk fra aftensmaden

Multitasking er kunsten at fucke flere ting op på én gang

Søren Hebsgaard, foredragsholder og videnskabsjournalist

»Der er en del moderne filosoffer, der arbejder med, at mennesket er knyttet sammen med verden omkring sig. Det inkluderer for mange moderne mennesker også en smartphone. Teknologien er med andre ord en del af dig – og den sætter dagsordenen, hvis du ikke er bevidst om det. Den er ikke et neutralt værktøj«.

Søren Hebsgaard har også et kontant bud på, hvad det koster, når man konstant forsøger at multitaske sig gennem dagen. Det er en virkelig dårlig strategi:

»Multitasking er kunsten at fucke flere ting op på én gang«.

Men det er vigtigt for ham, at den holdning er baseret på hårde tal.

Vigtig bevidstgørelse

De hårde tal viser, at næsten halvdelen af gymnasieeleverne, 45 procent, drømmer om at skære ned som Abdulkadir Tokmak. Og at halvdelen af dem, 53 procent for at være mere præcis, ikke formår at gøre det, når de aktivt prøver.

Abdulkadir Tokmaks egen forklaring på tilbagefaldet er presset for at være opdateret: »Eller det føler man i hvert fald, at man skal være«, som han siger.

Din opmærksomhed er dyrebar. Det skal du være bevidst om

Søren Hebsgaard, foredragsholder og videnskabsjournalist

Han har dog haft held til at holde Instagram-presset stangen, hvorfor han vurderer, at han i dag trods alt kun er på 90 procent af det gamle brug.

På trods af de lidt dystre resultater i undersøgelsen ser Søren Hebsgaard et generelt positivt anslag i sit talmateriale:

»Man kan tolke det på to måder. For det første at de bruger deres telefoner mere, og for det andet, at de faktisk er blevet mere bevidste om, at der er et problem. Det sidste er jo starten på at lave noget om. Jeg tror, der er en modreaktion på vej«.

Lige præcis det med bevidstgørelsen er faktisk hovedformålet med foredragene.

LÆS OGSÅ Hver tredje teenager ved ikke, de efterlader digitale spor

»For rigtig mange mennesker er det ikke rigtig et emne, man taler om – på trods af, hvor meget det fylder. Og alle de mennesker, der ikke diskuterer det her, sidder med deres egen selvstændige opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De har ikke det store overblik«, siger Søren Hebsgaard.

Et eksempel: I spørgeskemaundersøgelsen spørger han til, hvordan respondenten har det med, at vennerne sidder med deres telefoner, når man er sammen, og dertil svarer to ud af tre, at de bliver irriterede over det.

»Det interessante er, at halvdelen af dem, som bliver irriterede, ikke siger noget, fordi de anser det for at være normal opførsel. Der kan jeg så pege på tallene og sige: Prøv at se her. Du er ikke alene om at synes, det er irriterende, og hvis du vil ændre på det, skal du sige noget«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce