Online. Husstandenes medieforbrug er eksploderet siden 1994, viser ny undersøgelse.
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Online. Husstandenes medieforbrug er eksploderet siden 1994, viser ny undersøgelse.

Medier

Vi bruger vores penge på at følge med

Ældre ser mere tv, og unge mindre. Men samlet set er vi på. Medieforbruget er eksploderet, viser ny rapport.

Medier

Vi poster penge efter mobiler, net, streaming og abonnementer.

Om vi har mange penge eller få – mobiler og gigabytes skal der til.

»Det er blevet the new normal, at vi har alle de her ting. Selv blandt dem med mindre indkomster, er det en forventning, at man bare er på de her platforme«, siger professor i kommunikation ved Roskilde Universitet Kim Christian Schrøder.

Han er med i det eksterne redaktionspanel bag Slots- og Kulturstyrelsens nye ’Rapportering om Mediernes Udvikling i Danmark 2016’, der udkommer torsdag.

Rapporten viser, at læserflugten fra de landsdækkende aviser er bremset. At flere hører radio. Og at ældre ser mere og mere tv, jo ældre de bliver, mens unge godt nok ser langt mindre tv end tidligere, men til gengæld ser det med andre i socialt lag, når de ser det.

Og så viser den et bemærkelsesværdigt højt medieforbrug. Det er store beløb, vi vælger at bruge på at holde os opdaterede om alt fra nuttede katte til hard-core news fra Syrien.

I perioden fra 1994 og frem til forrige år er den del af husholdningen, som danske husstande bruger på ’medierelaterede forbrugsposter’, fordoblet. I 1994 brugte en husstand typisk 13.122 kroner om året. Tyve år senere var tallet steget med godt 158 procent til 33.903 kroner.

Vi bruger stadig mere på husleje, men den del af budgettet er ikke steget nær så meget. Huslejen udgør omkring 18 procent af husstandens samlede forbrug, men vores forbrug af net, tv, telefoner og medier i det hele taget ligger nu oppe på omkring 12 procent af vores samlede forbrug. Hver gang vi bruger 100 kroner til alt det, en husstand nu bruger penge til, går 12 kroner altså til at dække vores umættelige behov for at følge med og være i kontakt med resten af verden.

»I dag betaler vi ikke bare tv-licens og så måske et abonnement på en avis eller et ugeblad. Vi betaler også for kabelpakker eller Stofa eller en box for at få diverse kanaler ind i huset«, siger professor Kim Christian Schrøder.

»Derudover har vi smartphones, som jo koster en betragtelig sum. Der er mange, der gerne vil være med på noderne og have den sidste model, og der oven i kommer abonnementerne: Hvis man skal kunne udnytte sin smartphone, skal man have et abonnement, der kan hente en masse gigabytes. Og så kommer streamingtjenesterne oveni ...«.

Ifølge Kim Schrøder er det blevet normen, at vi skal følge med, og det kan lægge pres på de økonomisk mindre stærke:

»Der ligger et socialt pres. Man vil gerne være som de andre«, siger Kim Christian Schrøder.

Det er klart, at det må udgøre et økonomisk pres, men vi kan se, at selv de familier, der ikke har særlig meget, prioriterer lige præcis det her.

Vi lægger vægt på at være en del af et fællesskab, understreger han: Hvor man ellers taler om en individualiseret generation, der følger med på hver sin platform og råber ’i hver sit ekkokammer’, ser professoren også noget andet:

»Vi vil også kunne tale med andre om det, vi ser. Vi deler løs på nettet, men vi går også stadig meget op i at dele noget med andre, face to face. Vi er meget sociale, så vi vælger at bruge penge på det her«, siger Kim Christian Schrøder.

Børnene er med til at trække det samlede niveau op: Hvor en husstand for ikke mange år siden typisk delte én telefon og ét abonnement, har en husstand på fire i dag typisk hver sit. Og det koster. Forbruget på køb af telefon og udstyr er på ti år steget med mere end 22.000 procent, hedder det i rapporten.

Medieforsker og formand for Medierådet for Børn og Unge, lektor og ph.d. Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet, genkender det økonomiske pres, det lægger på familierne:

»Men der er ikke noget, som for alvor underbygger, at vi har en teknologisk opdeling af befolkningen. Det er klart, at det må udgøre et økonomisk pres, men vi kan se, at selv de familier, der ikke har særlig meget, prioriterer lige præcis det her«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden