Annonce
Annonce
Digitalt

Danmark er klar til cyberangreb

Danske computernørder og officerer bliver i 2015 klar til at angribe andre lande med cybervåben. Hvordan Folketinget skal føre kontrol med dansk cyberoffensiv, er uklart.

Annonce

Danmark vil fra i år kunne angribe fjendtligtsindede stater og organisationer i cyberspace.

Med en rekordstor bevilling på 465 millioner kroner frem til 2017, der skal gå til opbygningen af en såkaldt offensiv dansk cyberangrebskapacitet, skal Danmark nu ikke kun fokusere på at forsvare sig mod fjendtlige hackerangreb på både virksomheder og sårbar infrastruktur, men også kunne angribe en fjendes vitale computerstyrede infrastruktur.

Et offensivt våben

Den nye offensive cyberkapacitet er en del af forsvarsforliget og er beskrevet i en rapport fra Forsvarsministeriet, der anbefaler, at det nye offensive placeres i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Dermed vil den hemmelige spionagetjeneste for første gang nogensinde få råderet over et offensivt angrebsvåben.

LÆS OGSÅFremmed magt står bag avanceret cyberangreb på dansk forsvarsindustri

Cyberangreb på eksempelvis vandforsyninger, strømforsyninger, store selskaber eller videnskabelige programmer kan ske enten via internettet, eller ved at man trænger ind i lukkede fjendtlige computerkredsløb.

Offensive cyberangreb, hvor cybervåbnet ikke blot skal bruges til at lamme for eksempel en fremmed magts luftforsvarssystem, skal typisk ske i dybeste hemmelighed for at overraske fjenden.

Under civil kommando

Men den hemmelige militære magtanvendelse i form af et cyberangreb rejser ifølge flere eksperter spørgsmålet om, hvordan man sikrer politisk kontrol i Folketinget med brugen af de nye angrebsvåben.

Ifølge professor i statsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vil et selvstændigt cyberangreb i en række tilfælde kunne sidestilles med brugen af anden militær magt, for eksempel indsættelse af hærstyrker. Det kræves der ifølge loven samtykke til fra Folketinget.

»Og militær magtanvendelse er så vigtig en ting, at der ifølge grundloven skal være parlamentarisk indsigt og kontrol med, hvornår Danmark bruger den magt«, siger Jens Elo Rytter.

Hver gang Danmark bruger magt og udøver myndighed udadtil, så skal det være under civil kommando

Anders Henriksen, lektor

LÆS OGSÅMinister: Fin balance i ny lov om cybersikkerhed

Anders Henriksen, lektor og ekspert i folkeret ved samme universitet, er enig:

»Hver gang Danmark bruger magt og udøver myndighed udadtil, så skal det være under civil kommando. Når vi går i krig, er det Folketinget, der erklærer krig, og forsvaret, der fører krigen«.

Dog tilføjer han, at der kan opstå scenarier, hvor Folketinget ikke skal give særskilt samtykke, eksempelvis hvis et cyberangreb udføres som del i en igangværende operation, der allerede er godkendt.

V: Regeringen må på banen

Venstres forsvarspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, kan se en lang række indviklede juridiske komplikationer mellem hensynet til grundloven og hensynet til at holde et dansk angreb i cyberspace hemmeligt:

»Jeg har ikke svarene på alle de spørgsmål. Derfor må regeringen på banen med et forslag til forligskredsen. For mig og Venstre er det afgørende, at man ikke bare kan have en forsvarschef eller en anden person til at bruge den her offensive kapacitet, uden at der er et parlamentarisk ophæng. Det siger sig selv. Men jeg kan heller ikke forestille mig, at vi – hvis vi skal bruge det her – så på traditionel vis lige laver et beslutningsforslag og ordner det nede i folketingssalen«, siger Troels Lund Poulsen.

LÆS OGSÅPoliti advarer: Hold spiontjeneste væk fra vores efterforskning

Det kan tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) heller ikke:

»Det skal analyseres nærmere, der er problemstillinger omkring kommando og kontrol, der skal afklares, og om cyberangreb er krig i traditionel forstand og derfor skal godkendes i Folketinget«, siger han.

Wammen: Folketingsinddragelse kan forenes med sikkerhedshensyn

Forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) fastholder i en mail, at brugen af Danmarks nye angrebsvåben ikke vil give særlige problemer med den parlamentariske kontrol.

»Jeg føler mig overbevist om, at det grundlovsfæstede krav om inddragelse af Folketinget i den givne situation også på dette område kan forenes med de hensyn, der måtte være i forhold til operationens gennemførelse og sikkerhed«, skriver forsvarsministeren.

LÆS OGSÅI over to år var der intet tilsyn med dataovervågning

Trods flere henvendelser fra Politiken ønsker Nikolaj Wammen ikke at stille op til interview om sagen.

I en opfølgende mail til Politiken skriver ministeren, at for såvel selvstændige danske cyberangreb som cyberangreb som del i en større militær land-, sø-, eller luftoperation »vil vurderingen af behovet for at indhente Folketingets samtykke heraf ske på samme retsgrundlag, som det er tilfældet med udsendelse af andre militære styrkebidrag«.

Det nye cyberenhed skal efter planen ledes forsvarschefen og chefen for FE, Thomas Ahrenkiel. Planen er allerede ved at blive ført ud i livet, men skal godkendes endeligt af partierne bag forsvarsforliget i de kommende måneder.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce