Virkelighedstro. Flere af karaktererne fra Trine Laiers kommende dokumentaristiske spil er portrætteret med deres virkelige ansigter. Billede fra spillet.

Virkelighedstro. Flere af karaktererne fra Trine Laiers kommende dokumentaristiske spil er portrætteret med deres virkelige ansigter. Billede fra spillet.

Digitalt

Computerspil følger i dokumentarfilmenes fodspor

Danske Trine Laiers nye spil handler om hendes forældres hemmelige aktiviteter under den kolde krig.

Digitalt

Da Trine Laier var 13 år, fortalte hendes far, at han skulle hen til et underjordisk fort, der lå langt borte på en hemmelig destination. Anliggendet var rigets sikkerhed. Og mere om den sag kunne han ikke fortælle sin datter.

Men det var dengang.

Næsten 30 år senere satte den nu voksne Trine Laier sin far stævne i hans arbejdsværelse udstyret med et kamera og en mikrofon.

»Og så gik jeg i gang med at spørge«.

Svarene både forundrede og fascinerede hende. Det viste sig nemlig, at både hendes far og mor i deres tidlige 20’ere var ansat på hver sit tophemmelige projekt hos Forsvarets Efterretningstjeneste under den kolde krig.

Snakken med faderen satte en større research i gang for Trine Laier, der i løbet af de seneste tre år har gennemgået hundredvis af gulnede dokumenter, rapporter og brevudvekslinger – vel at mærke kun dem, som Rigsarkivet har godkendt hendes ansøgninger til.

Hun har samtidig interviewet personer, som hendes far arbejdede sammen med. Og så har hun sat sig grundigt ind i, hvordan DASK – den første danskbyggede elektronregnemaskine – fungerede, med hjælp fra Dansk Datahistorisk Forening og Danmarks Tekniske Museum.

Researchen lagde fundamentet til dokumentarcomputerspillet Yderst hemmeligt, som netop handler om hendes forsøg på at finde ud af, hvad hendes forældre egentlig lavede for Forsvarets Efterretningstjeneste i 1960’erne.

»Det blev jo til jagten på den hellige gral«, siger Trine Laier om processen, som stadig er i gang.

JFK og 9/11

Dokumentarfilm har de seneste år udviklet sig markant og nytænkt sig selv igen og igen. Og nu er computerspil altså også ved at tage del i genrens mange muligheder, der spænder langt bredere end blot at gengive filmoptagelser af en given hændelse, forklarer lektor Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

»Selv en ren dokumentarfilm som ’Armadillo’ involverer jo rekonstruktioner. Rekonstruktioner eller interventioner for eksempel i form af interview eller filmede dokumenter er eksempler på, at virkeligheden ikke bare passerer direkte ind i dokumentarfilm«, siger hun.

Trine Laiers projekt er unikt i Danmark, hvor kun et fåtal bruger dokumentargenren i computerspil, men i udlandet dukker der løbende dokumentariske spil op. For eksempel spillet JFK: Reloaded om mordet på John F. Kennedy.

Spillet rekonstruerer alle de fysiske omstændigheder, der gjorde sig gældende ved mordet på den amerikanske præsident, og placerer spilleren i rollen som Lee Harvey Oswald, der menes at have skudt Kennedy. Og så skal man se, om man selv under de samme vejrforhold, på den samme afstand, med det specifikke våben og med en bil, der kørte i den hastighed, ville kunne begå mordet.

»Det bliver jo i virkeligheden en efterprøvning af Warren-kommissionens forklaring: Kan det her, som de hævder har fundet sted, rent faktisk lade sig gøre opstillet i sådan en simulation«, siger Anne Mette Thorhauge.

I et andet spil, 9/11 Survivor, er omdrejningspunktet en rekonstruktion af terrorangrebet mod World Trade Center, hvor spilleren befinder sig i et af tårnene, lige før de braser sammen.

»Alene for at give spilleren den følelsesmæssige oplevelse af, hvordan det var at være der. Begge er interessante eksempler på, at man kan rekonstruere begivenheder for enten at give en intellektuel eller følelsesmæssig oplevelse af dem. Men samtidig bliver det anset for at være dybt uetisk – hvordan kan man sætte spilleren i en position, hvor han skal skyde Kennedy? Det bliver straks fremstillet som noget helt uacceptabelt. Men derfor kan det jo sagtens have en dokumentarisk funktion«, siger Anne Mette Thorhauge.

Et andet eksempel er spillet McDonald’s Videogame, der forholder sig kritisk til fastfoodgiganten. Her skal spilleren både stå for landbrug, bestyrelse af kædens restauranter og markedsføring, og ifølge spillets hjemmeside vil man derigennem lære om alle de » dirty secrets«, der har gjort McDonald’s til en af verdens største virksomheder.

»Spillet viser, hvordan fastfoodbranchen fungerer, og hvordan korruption og politisk lobbyisme er et uomgængeligt aspekt af hele fastfoodindustrien«, siger Anne Mette Thorhauge.

Hemmelighederne kommer ud

På et københavnsk kontor med lavt til loftet sidder en gruppe spiludviklere og arbejder på de forskellige baner i Trine Laiers spil. De regner med at have en prøveversion klar til april, mens spillet forventes helt færdigt i 2016. På nabokontoret har Trine Laier fundet en iPad frem og viser det foreløbige resultat. Hovedpersonen i spillet er hende selv.

Den animerede version af Trine Laier, ’T. Laier’, går ikke. Hun ruller. Hun er lavet af et stykke brunt papir, og når hun skal fra et punkt til et andet, så krøller hun sig sammen til en kugle og triller af sted. Hendes ansigt er et fotografi af hendes virkelige jeg, blot tilføjet et par store, falske øjne og knaldrøde læber.

I starten af spillet skal spilleren få T. Laier til at rulle mod hendes far, så de kan snakke sammen, hvilket sker med optagelser af deres egne stemmer. Målet er at få ham til at fortælle mere om, hvad han arbejdede på i forsvaret. Præcis som Trine Laier forsøgte, da hun satte ham stævne i hans arbejdsrum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den måde flugter spillet kronologisk med virkelige hændelser, som eskalerer, da Trine Laier ringer til Forsvarets Efterretningstjeneste og beder om et afklassificeringsmøde til forældrene. Så kan de nemlig få fastslået, hvor meget de må fortælle datteren om deres ellers hemmelige aktiviteter årtier tilbage.

»Det blev de noget overraskede over, at en datter bare sådan lige kunne ringe til forsvaret og bede om. De var også overraskede i den anden ende hos forsvaret«, husker Trine Laier.

»Og så kom der en sjov tid, hvor jeg endelig kunne spørge: Jamen, hvad var det så konkret, I lavede?«.

Her starter rejsen tilbage i forældrenes minder for alvor.

Inden moren startede på sit hemmelige projekt i forsvaret, var hun næstkommanderende for det Kvindelige Flyverkorps. Moren blev herefter headhuntet til en stilling i forsvaret, hvor hun var med til at overvåge luftrummet, så man hurtigt kunne vide, hvis Sovjet rørte på sig.

’De uheldige turister’

Faderen sad på forsvarets kontor for økonomi og statistik og regnede på Sovjetunionens oprustningskapacitet. For eksempel kiggede han på deres energiforbrug fordelt på forskellige regioner og gasudledning, så forsvaret havde en idé om, hvor stærke de var på den anden side af Jerntæppet. Nogle af faderens kolleger på kontoret havde godkendelse til at rejse ind i Polen og andre østlige lande.

På rejserne vendte de tilbage med informationer, som de kunne bruge, når de nærstuderede kort og fotos af områderne og skulle afgøre, om der var tegn på missillagre, eller om det bare var en kartoffelkule – et stort hul til opbevaring af kartofler. Det var dog ikke helt ufarligt at tage på den slags rejser. I et kendt eksempel fra 1987 blev en gruppe omtalt ’de uheldige turister’ tilbageholdt af polsk politi.

»De her stakkels reserveofficerer var på såkaldt ’fuglefotograferingstur’, da de møder politiet, og så var der bare lidt for mange billeder af militæranlæg på deres film. Så de blev sat i fængsel i et halvt år. Mens ingen i Danmark ville kendes ved dem. Og derfor kaldte man dem for de uheldige turister«, fortæller Trine Laier.

Alt dette er også med i spillet. For eksempel sker kortstudiet ved, at den animerede Trine Laier er en papirflyver, som spilleren skal styre hen over et landskab for at indsamle oplysninger. Og bliver man fanget og sendt i fængsel, skal man ringe hjem til daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i Danmark, så han kan hjælpe en på fri fod igen.

Et af de store omdrejningspunkter i spillet er en idé, som hendes far fik, og som involverede Danmarks første regnemaskine (DASK).

»Det var et tidligt forsøg på at udføre avancerede ligninger på DASK. Han brugte den Inverterede Matrix – en ligning med mange ubekendte, og de beregninger skulle så gøre forsvaret klogere på Sovjets kapacitet«, siger Trine Laier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og regnemaskinen producerede et svar, som man lærer om i spillet, når man løber igennem den store ’dataskov’. Her løber man på, hvad der ligner en gammel filmrulle, men som faktisk er en rulle med koder, der sad på den gamle datamat.

»Men jeg vil ikke sige, hvad han fandt ud af«, siger Trine Laier med et lunefuldt grin.

Så det forbliver yderst hemmeligt. Indtil spillet udkommer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce