Hvor mange penge, fjernvarmeselskaberne skal kradse ind hos fjernvarmekunderne, er usikkert, men selskaberne har i alt søgt om forrentning af mindst 12 mia. kroner.

Hvor mange penge, fjernvarmeselskaberne skal kradse ind hos fjernvarmekunderne, er usikkert, men selskaberne har i alt søgt om forrentning af mindst 12 mia. kroner.

Forbrug

Fjernvarmekunder har udsigt til millionregninger

44 fjernvarmeselskaber vil have deres kunder til at betale renter af selskabernes indskuds-kapital. Et politisk indgreb mod denne praksis har stort set ikke haft nogen virkning.

Forbrug

Fjernvarmekunderne i Aarhus slipper for en ekstraregning i de kommende år.

Kommunen har netop trukket sin ansøgning om at få lov at opkræve forrentning af sin indskudskapital på godt 192 millioner kroner i det lokale fjernvarmeselskab.

Så heldige er de hundredtusinder af fjernvarmekunder i 44 andre fjernvarmeselskaber ikke, blandt dem de største kommunalt ejede selskaber som Hofor i København, Vestforbrænding i Glostrup, Fjernvarme Fyn, Aalborg Varme og Frederiksberg Forsyning.

De har tilsammen søgt om forrentning af over 3,6 milliarder kroner i indskudskapital, og de opretholder ligesom en række andre kommunale og privatejede selskaber deres ansøgninger.

Det sker på trods af et indgreb fra Folketinget i maj, som skulle afskrække især de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber fra at søge om forrentning af deres indskudskapital. En praksis, som folketingspolitikere har kaldt »angribelig« og »dårlig stil«.

Den ansvarlige rådmand i Aarhus, Kristian Würtz (S), mener ikke, at det er rimeligt, at kommunens varmekunder skal betale mange millioner kroner ekstra for forrentning af »nogle ældgamle investeringer«.

»Som kommune har vi fået fuld valuta for den investering over årene, og det skal kunderne ikke straffes for«, siger Kristian Würtz i en pressemeddelelse.

Op til Energitilsynet

Hvor mange penge, der bliver tale om at kradse ind hos fjernvarmekunderne, er usikkert. Der er i alt søgt om forrentning af mindst 12 milliarder kroner, men det er op til Energitilsynet at vurdere i hvert enkelt tilfælde, hvor stor indskudskapital der kan kræves forrentning af, og hvor høj forrentningen skal være.

Hvis det er noget med, at pengene er rare at have, fordi man aldrig ved, hvad der sker, så virker det ikke rimeligt over for forbrugerne

Der er også forskel på det antal år, de forskellige selskaber har søgt om forrentning for. I landets tredjestørste fjernvarmeselskab, Fjernvarme Fyn, der har ansøgt om forrentning fra 2015 og frem, vurderer hovedejeren, der er Odense Kommune, at det kan dreje sig om et beløb på op til 70 millioner kroner per år.

Det svarer til 700-800 kroner per husstand.

Energitilsynet understreger, at det forrentingsbeløb, som de efter omfattende sagsbehandling i hver enkelt sag ender med at godkende, kan være væsentlig lavere end det, selskabet selv ønsker at opkræve.

I den sag, der fik politikerne på Christiansborg til at gribe ind, gav Energitilsynet tidligere i år Eniig Varme i Herning tilladelse til at opkræve 172 millioner kroner i forrentning hos sine kunder i årene 2017-2020.

Indgrebet i maj indebærer for de kommunalt ejede selskaber, at beløbet vil blive modregnet krone for krone i statens bloktilskud til den pågældende kommune, hvis indtægten fra en eventuel forrentning overføres til kommunekassen. Hvis pengene derimod bliver i enten fjernvarmeselskabet eller andre dele af forsyningssektoren, modregnes beløbet ikke.

De kommunalt ejede selskaber, som Politiken har været i kontakt med, vil netop lade pengene blive i forsyningssektoren. Københavns Kommune opretholder Hofors ansøgning om forrentning af lidt over 1 milliard kroner med henblik på at finansiere de tiltag, som Hofor skal stå for i henhold til Københavns Kommunes klimaplan.

Det drejer sig blandt andet om fjernkøling og omstilling til biomassekraftvarme, oplyser kommunen.

I Frederiksberg Forsyning siger direktør Søren Krøigaard, at virksomheden »er inde i en rivende udvikling og løbende søsætter nye projekter«:

»Når vi opretholder vores ansøgninger, er det netop med henblik på fortsat udvikling«.

Også i Odense og Aalborg skal eventuelle indtægter fra forrentning blive i sektoren. Når Aalborg Varme opretholder sin ansøgning, skyldes det også frygt for den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren, siger virksomhedens direktør, Jesper Høstgaard-Jensen.

»Der er overvejelser om at sløjfe vores mulighed for at opkræve henlæggelser over varmetaksten. Og hvis én finansieringsmulighed bliver fjernet, har vi brug for en anden. Det vil vi gerne holde en dør åben for«, siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aalborg Varme har endnu ikke besluttet, om den faktisk vil opkræve pengene hos kunderne, hvis Energitilsynet godkender ansøgningen. Man vil bare gerne have muligheden.

»Vi har ikke nogen planer om at tage mere, end der er behov for til selskabet. Pengene skal blive i Aalborg Varme til finansiering af investeringer i forsyningssikkerhed og grøn omstilling«, understreger Jesper Høstgaard-Jensen.

Brancheforeningen Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, er i en udtalelse til EnergiWatch også inde på, at selskaberne er usikre over for den fremtidige regulering og finansiering af området.

Den forklaring er Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, meget skeptisk over for. Han finder det urimeligt at opkræve penge hos forbrugerne for at foregribe en eventuel fremtidig regulering, der har til formål at fremme effektiviseringer.

»Hvis pengene mangler i driften eller til nødvendige investeringer, er det noget andet. Men hvis det er noget med, at pengene er rare at have, fordi man aldrig ved, hvad der sker, så virker det ikke rimeligt over for forbrugerne«, siger han.

Dong har den største ansøgning

I ARC har bestyrelsen endnu ikke taget stilling til, om ansøgningen om forrentning skal opretholdes. Vestforbrænding, der ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet, opretholder sin ansøgning om forrentning af 653 millioner kroner.

I en pressemeddelelse fra marts måned i år skrev selskabet, at »i Vestforbrændings fjernvarmepriser er der allerede taget højde for indregning af forrentning, hvorfor der ikke venter nogen ekstraregning til Vestforbrændings fjernvarmekunder«.

Vestforbrænding ønsker ikke over for Politiken at uddybe, hvordan selskabet i sine varmepriser kan tage højde for en forrentning, hvis størrelse ikke kendes, eftersom ansøgningen endnu ikke er behandlet af Energitilsynet.

Sagsbehandlingen i Energitilsynet tager lang tid, blandt andet fordi sagerne er meget omfangsrige, og fordi virksomhederne og tilsynet er uenige om den korrekte opgørelse af indskudskapital og rentesats i de enkelte sager, oplyser kontorchef Martin Windelin fra Energitilsynet.

Blandt de ikkekommunale selskaber har Dong Energy indsendt den største ansøgning. Selskabet, som leverer fjernvarme fra nogle af sine store kraftvarmeværker, har søgt om at opkræve forrentning af en indskudskapital på lidt over 3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over at bremse kommunernes mulighed for at få penge i kassen ved at opkræve forrentning af indskudskapital gik Folketingets indgreb i maj ud på at indskrænke den indskudskapital, som selskaberne kan søge forrentet.

Det gælder imidlertid kun for nye ansøgninger. Indgrebet har ikke tilbagevirkende kraft i forhold til de ansøgninger, der allerede var indsendt.

Energitilsynet regner med at afslutte behandlingen af de mange ansøgninger i løbet af 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce