Foto: Jacob Ehrbahn
Fødevarer

Der er giftrester i tre ud af fire danske jordbær

Konventionelt dyrkede danske jordbær indeholder op til 22 forskellige sprøjtemidler, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane.

Fødevarer

Årets første danske drivhusjordbær har været i butikkerne siden midten af april, og hvis vejret arter sig, kan vi vente de første røde bær dyrket under åben himmel i handlen omkring 1. juni.

Men når vi finder flødekanden frem og samles om sommerens yndlingsdessert, ryger der mere indenbords end bare vand, E-vitamin, kalcium og smagen af solskin.

Tre ud af fire danske jordbær indeholder også rester af sprøjtegifte, viser den nyeste rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens Pesticidkontrol. I stikprøverne er der fundet sprøjtegiftrester i 74 procent af de konventionelt dyrkede danske jordbær, og lægger man i stedet udenlandske bær i indkøbskurven, gælder det hele 86 procent.

Mængderne af giftrester i både de danske og udenlandske jordbær holder sig under de tilladte grænser, og Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder fortsat, at det er langt sundere at spise sprøjtet frugt og grønt end ikke at spise frugt og grønt.

»Vi oplever et ønske hos danskerne om at få færre pesticider ind med kosten. Vi har lavet beregninger på vores samlede indtag af pesticider og fundet ud af, at hvis man udelukkende spiser dansk frugt og grønt, der hvor man har mulighed for det, så halverer man faktisk sit pesticidindtag. Samlet set, med den viden vi har i dag, er der ikke noget at frygte, men der er jo ingen, der direkte gerne vil have pesticider i sine fødevarer«, siger Gudrun Hilbert, der er civilingeniør i Fødevarestyrelsen og har været med til at udfærdige den seneste pesticidrapport.

Hun råder til, at man skyller de sprøjtede jordbær grundigt i koldt vand for at fjerne både rester af jord, bakterier og giftstoffer.

Selv om man skyller, slipper man dog ikke helt for giftstofferne. DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, hvor mange sprøjtegiftrester, det er muligt at vaske af æbler, jordbær og vindruer. For jordbær gælder det, at omkring en tredjedel af sprøjtegiftresterne forsvinder, når man skyller dem. Andre bliver siddende på bærret, mens yderligere andre er optaget i selve planten og derfor ikke kan fjernes.

Mangel på økologiske jordbær

Pesticidkontrollen har hverken fundet sprøjtegiftrester i de danske eller de udenlandske økologiske jordbær. Derfor er det her, man skal lægge sine indkøb, hvis man ønsker helt at undgå sprøjtegifte.

For forbrugerne er valget bare ikke nær så let i praksis som i tanken. Mængden af økologisk dyrkede jordbær i butikkerne er stadig markant mindre end de konventionelle.

Hos Coop oplyser kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen, at det er svært at følge med kunders efterspørgsel på økologiske jordbær til koncernens Irma-, Kvickly-, Brugsen- og Fakta-butikker. Jordbæravlerne producerer ganske enkelt ikke tilstrækkeligt mange økobær til at mætte markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I år er der for første gang danske økologiske drivhusjordbær på butikkernes hylder, så det øger mængden lidt.

Til gengæld er prisen også noget højere end for de konventionelt dyrkede bær, fordi de økologiske jordbæravleres udbytte per hektar er mindre og omkostninger større. Hos Coops butikker bliver de økologiske frilandsbær i år 30-40 procent dyrere end de sprøjtede, mens økobær fra drivhus koster 60-90 procent mere.

Vejret spænder ben for økobær

Hos Gartnerirådgivningen oplyser jordbærkonsulent Nauja Jensen, at der er omkring 60 hektar jord med økojordbær herhjemme, mens tallet for konventionelle ligger omkring 1.200 hektar. I alt er der omkring 340 jordbærproducenter i Danmark.

»Vi får en del henvendelser fra jordbæravlere om mulighederne for at lægge om til økologi, fordi de oplever efterspørgsel fra deres aftagere. Men det er svært at dyrke jordbær økologisk. En af de største udfordringer herhjemme er det lunefulde sommervejr«, fortæller hun.

I Nordeuropa er en af de største udfordringer gråskimmel, som angriber både jordbærblomster og -bær. Regnfulde perioder under blomstringen vil medføre store udbyttetab, og brug af biologiske midler kan kun reducere angrebet en lille smule.

»Enkelte avlere forsøger sig med at dyrke økologiske jordbær indendøre i drivhuse, men det er en læreproces, fordi det blandt andet er nogle andre typer gødning, man må bruge. Så vi er først ved at lære at styre det«, fortæller Nauja Jensen.

I mellemtiden anbefaler hun, at man køber danske bær frem for udenlandske. I Fødevarestyrelsens pesticidkontrol fandt man 13 forskellige sprøjtegifte i de danske jordbær og 22 i de udenlandske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal huske, at det er meget små mængder giftrester, der bliver fundet. Jordbæravlere gør flere og flere tiltag for at sprøjte så lidt som muligt, og der kommer hele tiden flere biologiske bekæmpelsesmidler på markedet«, fortæller jordbærkonsulenten.

Flere avlere dyrker efterhånden jordbær i tunneler af plastik, fordi bærrene der er bedre beskyttet mod vejret, og det er muligt at bekæmpe skadedyrene med biologiske midler. Man sætter for eksempel nyttedyr ud for at bekæmpe spindemider og trips (tordenfluer, red.) som alternativ til at sprøjte.

Efter en lidt hård start med frostskader på de tidlige jordbærsorters blomster tegner årets jordbærhøst efter de seneste lunere uger fin, hvis varmen fortsætter et stykke tid endnu.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce