Skal vi lære kunsten at blive afvist?

Afvisninger er en del af gamet i syvende sæson af TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Foto: TV 2
Afvisninger er en del af gamet i syvende sæson af TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Foto: TV 2

Afvisningen er overalt i kulturen. Vi møder den i tv-programmer som sydkoreanske ’Singles Inferno’, danske ’Kærlighed hvor kragerne vender’ og især i ‘Love Is Blind: Sweden’ på Netflix.

Som publikum holder vi sjældent med afviseren – vi holder med den fravalgte. Det menneske, der står tilbage med ydmygelsen, tomrummet, det dårlige selvværd og alle de spørgsmål, der bliver ved med at larme bagefter. Hvad er der galt med mig? Hvad gjorde jeg forkert?

Men måske er der brug for at forstå afvisningen på ny.

For vi lever i en tid med flere enlige, flere samtaler om tilknytning, flere sprog for følelsesmæssig undvigelse og flere formater, hvor vores mest intime nederlag bliver til kollektiv underholdning. Så hvad er det egentlig, vi ser på, når vi ser nogen blive afvist?

Ugens udgave af ’Poptillægget’ handler om de afvisninger, som popkulturen aldrig bliver færdig med, og som vi tilsyneladende ikke kan slippe.

Marie Maschoreck

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her