At trampe af sted på et løbebånd i centret er i undertegnedes øjne stort set lige så interessant som at parre familiens sokker eller rydde op på loftet. Men tilsætter man høj musik, en opmærksom instruktør og en flok andre svedende mennesker, som man kender det fra de populære spinningtimer, så bliver det pludselig en oplevelse at gungre i flok. Og det hele starter med lyden af folk, der beeper hastighed og hældning ind på deres løbebånd. Bip. Biiip. Bliiip. Bip. »Vi står på parkeringspladsen. Først lunter vi ud på stranden langs vandet og får varmen. Så skal vi ind i plantagen, hvor underlaget bliver blødt, og så skal vi over fem knolde. Start på 1 procent stigning. Vi skruer en lille smule op for tempoet. Gør kroppen klar til bakkerne. Rigtig god tur. Vi ses om 45 minutter«. Vi vil have motion i grupper Stefan Kristoffersen skruer op for musikken og sender os af sted fra det nyåbnede fitnesscenter SenseS i Sommerstedgade på Vesterbro i København. Men i virkeligheden rokker hverken han eller vi 11 løbere os ud af stedet. For da man selv bestemmer hastighed og hældningsgrad, får man præcis den intensitet, man kan klare – uden nogensinde at skulle sakke bagud.
LÆS OGSÅ Læge advarer: Løbestilsanalyse giver større risiko for skader
Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvarlig for Danmarks Idræts-Forbund, understreger i sin ph.d.-afhandling ’Fitnesskultur.dk’, at gruppeelementet for mange motionister er helt afgørende for at opleve en god træning.
»Der sker noget, når vi motionerer sammen med andre. Det giver mening til træningen. Vi falder oftere fra, hvis man ikke er noget for nogen«, siger Kasper Lund Kirkegaard.
»Mine undersøgelser viste, at folk, der træner sammen med andre på hold, deltager mere regelmæssigt og generelt er mere tilfredse og oplever, at træningen giver bedre resultater«.
Kvinder og mænd sammen
Kasper Lund Kirkegaard siger, at tilfredshed og effekten blandt motionister bliver størst, hvis man laver hold, hvor man blander kvinder og mænd, aldersgrupper og deltagernes fysiske niveauer.
»Det viser sig, at man presser sig selv mere, når der er nogen, der kigger på. Man giver ikke op så let, og det tyder på, at det er lettere at tabe ansigt over for sig selv end at tabe det over for andre«.
LÆS OGSÅKlarlund: Flere unge mænd udvikler farlig megareksi
En anden afgørende effekt er faktisk, at man får talt sammen bagefter, mener Kasper Lund Kirkegaard.
»Uanset træningens kvaliteter viser det sig, at folk oplever træning som mere meningsfuldt, hvis de får lov at udveksle oplevelsen og erfaring undervejs og bag efter træning. At der er rum for den sociale samtale om det, man lige har været igennem sammen«.
Kasper Lund Kirkegaard har dog to forbehold i relation til det nye koncept. Dels kræver det relativt meget plads med alle de løbebånd stående ved siden af hinanden. Dels kræver det karismatiske instruktører, der forstår at hjælpe på en måde, hvor også nybegyndere kan være med. Det er ofte nogle personlige kvaliteter, der ikke uden videre kan læres på en uddannelse, men som omhandler personlige egenskaber og ægte engagement.
Løbestilsanalyse i farten
Biiib. Bip. Bliip.
Huden glinser. Skjolderne vokser på lænd og under armhulerne. Femte og sidste ’knold’. 2 minutter med 9 procents stigning.
»Dine arme skal længere op. Det er for tungt at trække dem frem og tilbage, når dine hænder hænger så lavt. Prøv at få dem op«, siger Stefan Kristoffersen, der går rundt mellem maskinerne og har et godt kig til vores løbestil.
Han kan se, hvor man lander på foden, hæl, midtfod, forfod. Han kan se arme og fødders placering. Han kan give løberen et fokuspunkt, og så kan man ellers bare gå i gang med at justere. Og mærke forskellen med det samme. Ideen er kommet fra Equinox i New York, hvor Ole Graubæk har set, hvilken effekt det kan have på motionister at få lidt hjælp og inspiration til deres løberi.
