Politiken har de seneste uger afdækket, at over 700.000 danskere tager receptpligtig gigtmedicin mod smerter, selv om risikoen for alvorlige bivirkninger er høj. Men for mange gigtpatienter ville motion være et langt mere effektivt middel mod smerterne.
LÆS OGSÅ Hver 8. dansker tager farlig gigtmedicin
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser nemlig, at konditions- og styrketræning lindrer smerterne hos personer med slidgigt i knæet mellem to og tre gange så godt som de kritiserede lægemidler, der går under den fælles betegnelse NSAID’er.


























