Annonce
Annonce
Sundhed

Sygeplejerske: Sorgen er ikke mindre, fordi afdøde blev gammel

Når en ældre person dør, synes vi, det giver ’mening’. Men tabet bliver ikke mindre af, at det sker sent i livet.

Annonce

JORIT TELLERVO

Sygeplejerske og projektleder i Palliativt Videncenter.

Her leder hun det 2-årige formidlingsprojekt ‘Når ægtefællen dør’, der skal sikre viden om ny sorgforståelse i befolkningen og bedre sorgstøtte til ældre efterladte

Hvor gammel blev hun, spørger vi.

Et spørgsmål, hvor svaret skal gøre det ubærlige til at bære. For det er stadig den herskende overbevisning, at fordi det er naturligt at miste, når man er gammel, bliver det også lettere for den efterladte. Det er jo forventeligt.

LÆS ARTIKELHer er de tre påvirkninger, der kan få menneskers tårer til at trille

Men vi kan ikke bagatellisere sorgen, bare fordi livet er levet i flere år.

Sorg handler nemlig ikke om tal. Det handler ikke om, hvor mange år den afdøde nåede at blive. Eller hvor mange år et ægteskab nåede at vare, indtil ’døden skilte dem ad’.

Tværtimod.

Vi, som arbejder med sorg, ved i dag, at sorg ikke handler om alder. Vi ved nu, at det er relationens karakter, der har betydning for sorgen. At ægtefællens død er en af de mest belastende livsbegivenheder. Vi ved også, at sorg ikke er noget, vi skal komme gennem. Sorg er ikke noget, der ’går over’, når vi lader være med at tale om det. Eller prøver at foregribe den.

LÆS OGSÅEksperter: Sexlivet er meget vigtigt - også for syge mennesker

Et forældrepar, der mister et barn, får lov til at sørge af omgivelserne. Det er forståeligt, at sorgen er enorm, gennemsyrer hele systemet og bider sig fast resten af livet, fordi det virker så uretfærdigt, at så ungt et menneske skal herfra.

Men når en ældre person dør, giver den mening. Døden. Og dermed også sorgen. Og som udenforstående begrænser vi den derfor over for den efterladte. Så handler det om at komme gennem det. Komme videre.

40 års ægteskab

Et eksempel er manden, der efter 40 års ægteskab mister sin kone efter et langt sygdomsforløb. Det har været nogle lange år i mørke og frygt, præget af behandlinger, hospitalsbesøg, søvnløse nætter med smertesuk i dobbeltsengen. Synet af en ægtefælle, der tydeligt forandrer sig.

LÆS OGSÅMichael mistede sin far: »Pludselig skulle jeg kæmpe for en kirkelig begravelse«

Det er ikke manglende kærlighed, der skiller dem ad. Det er noget udefra, der i lang tid bliver kæmpet en ulige kamp imod. Omgivelserne ser hende sygne hen og tænker: Hvis bare hun snart får fred.

Da konen drager det endelige suk, sørger omgivelserne med ham. De sender blomster. Kommer til bisættelsen med ord som ’sig nu bare til, hvis vi kan hjælpe med noget’, ’kom endelig forbi’, ’vi er her for dig’. Alt sammen skabt af de bedste intentioner om at hjælpe, men uden et egentligt hold i virkeligheden.

LÆS OGSÅPsykolog: Sorg over dyrs død er ikke socialt accepteret

For hurtigt vender alle tilbage til deres eget liv. De ser, at manden klarer sig. Han får da rent tøj på. Får noget at spise. Går ud blandt andre. Kan grine. Han har det jo sikkert fint. ’Er kommet sig over det’. Og derfor stopper de med at spørge. Det er nemlig ikke til at holde ud, hvis svaret på spørgsmålet ’hvordan går det’ bliver ’det gør ondt. Jeg savner hende hvert eneste sekund’. For hvad skal vi stille op med den besked? Det vil jo sætte yderligere krav til os, som en buket blomster og en luftig middagsinvitation ikke rigtig kan opfylde.

Rent statistisk ved vi, at 80 procent af alle danskere mister deres ægtefælle, efter de er fyldt 65 år. Risikoen for ensomhed og selvmord stiger, når man mister, og for hver femte er sorgen så voldsom, at de har brug for særlig hjælp. Faktisk har ældre, der mister en ægtefælle, overraskende høj forekomst af symptomer på posttraumatisk stress.

LÆS OGSÅ26 år uden kærlighed: »Det var nødvendigt at bryde med min mor«

Vi tror stadig, at sorg er noget, der skal kureres. Men sorg er ikke noget, der kan overstås. Sorg er noget, den efterladte skal lære at leve med. Tidligere troede vi, at sorgen kunne inddeles i faser. Nu ved vi, at sorgen fortsætter resten af livet. Måske ikke lige så intenst, måske tilpasser rigtig mange sig det nye liv – men altid med sorgen som ledsager. Derfor nytter det heller ikke noget at sige ’nu må du komme over det’. Spørg hellere til, hvordan det går i det nye liv og lav en aftale om, at du kommer på onsdag. Smid berøringsangsten væk, og spørg til den efterladte.

Nærvær med den døde

Vi taler om en ’ny sorgforståelse’, som gør op med mange af de formodninger, vi hidtil har haft. Et vellykket sorgforløb handler for eksempel ikke om at adskille sig fra den døde. Tværtimod. Det er enormt betydningsfuldt for mange efterladte at have et nærvær med den afdøde. Og det virker helende at vende sig mod sorgen. At pendulere ind og ud af den.

Det stiller også det krav til omgivelserne, at de ikke negligerer forandringerne eller undgår at tale om dem, men at de tværtimod giver den efterladte lov til at være i sorgen, mærke den og finde ud af at leve med alle de forandringer, tabet har ført med sig. Uanset om den penduleren fortsætter resten af livet.

LÆS OGSÅDanskerne får ikke den død, de ønsker sig

Som pårørende, familie, venner og kolleger, ja, som samfund er vi nødt til at stoppe op. For når de efterladte bliver mødt af voldsomt mange kvantitative spørgsmål, bliver det en barriere mellem den sorgramte og omgivelserne. Sorg handler ikke om alder, men om følelser og om at vide, at det kræver solid støtte, når vi mister vores livsledsager.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce