Annonce
Annonce
Sundhed

Valgets helt hotte emne om udgiftsbombe blev en fuser

Prognose om vilde medicinudgifter ramte helt ved siden af.

Annonce

»Ny og meget dyr medicin er en bombe under sundhedsvæsenets økonomi«.

Sådan skrev Danske Regioner i en prognose, en måned før valget blev udskrevet i 2015. Dermed lagde regionerne, der står for hospitalernes økonomi, fundamentet til en af valgkampens helt store dagsordner: de høje udgifter til ny og dyr hospitalsmedicin.

Debatten om udgifter til hospitalsmedicin er løbet af sporet

Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse

Prognosen fra Danske Regioner viste, at udgifterne til hospitalsmedicin ville stige med 700-800 millioner kroner alene i 2015. Nu viser den endelige opgørelse, at stigningen var betydelig lavere, nemlig 375 millioner kroner mere end året før.

»Deres prognosesystem må være meget skidt. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan vurdere så meget forkert«, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen:

»Det har været ubehageligt at debattere så centrale værdier i det danske sundhedsvæsen – om vi har råd til at betale for folks medicinske behandlinger – ud fra forkerte prognoser fra Danske Regioner. Det er meget uheldigt«.

Direktøren hørte forleden fra en patient, der ikke ønskede sin sidste kræftbehandling, fordi hun syntes, det var synd, at personalet skulle løbe så stærkt, fordi medicinen var så dyr.

»Det viser mig, at debatten om udgifter til hospitalsmedicin er løbet af sporet og har gjort, at patienterne føler et personligt ansvar. Det er helt urimeligt«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Danske Regioner vurderede kort før valget, at udgifterne til hospitalsmedicin i 2015 ville stige med 10 procent. Men væksten endte på 5,2 procent, viser de nye tal, og var dermed lavere end det historiske gennemsnit på 8,3 procent om året.

Medicinudgifter vil fortsat stige

Danske Regioner afviser, at den har spekuleret i at overgøre problemets omfang. De lavere medicinudgifter skyldes især, at dyre biologiske lægemidler gik af patent og patienterne hurtigere fik den billigere kopimedicin.

Regionerne forventer fortsat store vækstrater i årene fremover:

»Der er ingen tvivl om, når du ser på de præparater, der er på vej, så er det, at udgifterne er stagneret i anden halvdel af 15, ikke udtryk for, at det her problem er gået væk«, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen.

Den vurdering støtter professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet:

»Man går galt i byen, hvis vi afblæser bekymringen for de stigende medicinudgifter på baggrund af et år. Der vil altid være variationer. Og en vækst på 5,2 procent er langt mere end væksten i de generelle udgifter på sundhedsområdet, så medicinudgifterne er altså en udfordring«.

Han siger også, at »retorikken skal nok ikke skrues helt så højt op, som den var under valget«.

Kjeld Møller Pedersen forventer, at den lavere vækst end forventet vil »lette presset lidt på budgetterne«.

LÆS OGSÅSygehusene kan se frem til besparelser efter ny aftale

I august fik regionerne tilført et økonomisk løft på 1 milliard kroner til blandt andet medicinudgifter og øget kapacitet på hospitalerne.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vil ikke forholde sig direkte til Danske Regioners fejlskøn, men kalder medicinudgifterne for »en reel udfordring«.

»Det er også derfor, vi i regeringen blandt andet har sat gang i et analysearbejde, som skal gøre os klogere på, hvad vi kan gøre for at dæmpe udgifterne til sygehusmedicin«, siger hun og fortsætter:

»Jeg har savnet nuancer i debatten om medicinudgifter. Tingene er blevet trukket meget sort-hvidt op, og man har sommetider fået indtryk af, at enhver krone i sygehusvæsnet går til ny, dyr sygehusmedicin, og at der efterhånden ikke er råd til at have ansat sundhedspersonale. Sådan forholder det sig heldigvis ikke«.

De fem regioners samlede regning for hospitalsmedicin endte i 2015 på 7,53 milliarder kroner.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce