Det udløste stor debat, da samtykkeloven blev lanceret i september 2020.
For hvordan skulle man nogensinde kunne bevise, hvad der var blevet sagt og gjort i et rum, hvor kun to mennesker var til stede?
Tanken var, at den skulle sikre, at flere voldtægter blev anmeldt, og at flere voldtægtsmænd blev dømt. Men her fem år efter, at samtykkeloven trådte i kraft, var der indtil for nylig ikke rigtigt nogen, som vidste, om den havde virket efter hensigten.
Tre journalister fra Politiken satte sig for at finde ud af netop det, og i samarbejde med tre forskere fra Aalborg Universitet har de gennemgået 300 domme.
Dermed kan Politiken for første gang fortælle, hvad samtykkeloven har forandret.
Journalist Frauke Giebner er gæst i dagens afsnit, og hun vil fortælle mere om, hvorvidt samtykkeloven har virket, som den var tænkt. Om hvem det er, der bliver dømt for voldtægt nu? Og om det har ændret spillereglerne for folk, der gerne vil have sex med hinanden.
Vært: Kathrine Rossau
Producer: Frederik Axel Fisker Gabrielsson
Research: Josephine Quiñones
Redaktør: Line Prasz
fortsæt med at læse
