Annonce
Annonce
Sundhed

Monika er ægdonor: »Det er simpelthen så sjovt at give sådan en gave«

Monika Leth Dalsgaard har doneret æg tre gange, og der er kommet to børn ud af det.

Ægdonationer

Så mange behandlinger med ægdonation var der i:
  • 2015: 233
  • 2014: 190
  • 2013: 187
  • 2012: 194
  • 2011: 142
  • 2010: 225
  • 2009: 230
  • 2008: 228
  • 2007: 140

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab

De har behov for æg

Nogle kvinder er ikke i stand til selv at danne æg. Det kan f. eks. skyldes:
  • For tidlig overgangsalder
  • Arvelige fejl i kvindens æg
  • Skader på æggestokkene efter kræftbehandling
  • Svært nedsat eller manglende funktion af æggestokkene
  • Æggestokkene er fjernet på grund af sygdom

Kilde: Odense Universitetshospital

Monika Leth Dalsgaard husker tydeligt den dag, da tanken plantede sig hos hende. Hun var lige blevet mor og sad og bladede i en avis. Der var en artikel om, at barnløse desperat manglede æg og måtte stå på venteliste i årevis, fordi der var så få donorer. Hun havde aldrig hørt om problemet før, men den nybagte mor kunne straks mærke, at hun gerne ville hjælpe andre til at mærke den lykke, hun selv følte ved at holde sin lille datter i armene.

LÆS OGSÅDerfor har vi så svært ved at få børn i Danmark

I første omgang endte Monika Leth Dalsgaard dog med at forkaste ideen, da hun fandt ud af, at det udelukkende var muligt at donere æg anonymt. Det ville hun ikke være med til, fordi hun grundlæggende mener, at alle børn har ret til at kende deres genetiske ophav.

»Det skal ikke være derfor, de har ondt i livet som 16-årige«, som hun siger.

En af få

Men da loven blev ændret per 1. oktober 2012, tog Monika Leth Dalsgaard straks initiativ til at blive donor, og hun blev dermed en af de allerførste ikkeanonyme ægdonorer herhjemme.

Desværre også en af de få. For selv om lovgiverne og aktører på fertilitetsområdet havde skyhøje forventninger til, at nu ville de årelange ventelister blive elimineret og manglen på æg helt ophøre, er effekten af den nye lov udeblevet. Godt nok er der kommet flere ikkeanonyme donationer og såkaldte krydsdonationer, hvor en donor donerer til en fælles pulje, mod at hendes veninde eller søster springer op øverst på ventelisten.

Men samtidig er anonyme donationer, hvor en kvinde kommer ind fra gaden og donerer til en tilfældig, nu stort set ikkeeksisterende. Før lovændringen var der omkring 200 behandlinger med donoræg hvert år, og det har ifølge tal fra Dansk Fertilitetsselskab ikke ændret sig. Behovet er anslået 600 behandlinger om året, og på for eksempel Rigshospitalet er ventelisten for par, der venter på en anonym donation, faktisk steget fra 2 år til 4 år siden lovændringen - stik imod hensigten.

LÆS OGSÅHvorfor må kvinder ikke tjene penge på deres æg?

Årsagen til, at der er så få donerer, er ifølge eksperter på området en kombination af manglende oplysning om problemet og en godtgørelse, der ikke står mål med den indsats, det kræver at donere. I Danmark får ægdonorer 2.400 kroner for en donation, som kræver, at de tager hormoner daglig i 10-12 dage og møder op på klinikken 5 gange. De første gange til skanninger og den sidste gang til selve ægudtagningen, som er en mindre operation, hvor kvinden skal være sygemeldt en hel dag. De 2.400 kroner skal donorerne vel at mærke betale skat af.

For Monika Leth Dalsgaard var beløbet ikke afgørende, men hun er enig i, at godtgørelsen ikke afspejler den store opgave, det faktisk er at blive ægdonor.

»Man skal have overskud fysisk, for det er hårdt. Både hormonbehandlingen og selve ægudtagningen, som gør lidt ondt - især bagefter. Man er helt flad, træt og mør, når det er overstået«.

LÆS OGSÅGrafik: Sådan foregår en ægdonation

Alligevel er Monika Leth Dalsgaard endt med at donere tre gange til tre forskellige par. Parrene har hun fundet via hjemmesiden blivaegdonor.nu, hvor potentielle donorer og modtagere kan få kontakt med hinanden til kendt donation eller krydsdonation. Den 33-årige kvinde gik bevidst efter modtagere, der kunne tænke sig kendt donation.

»Det var en meget, meget surrealistisk fornemmelse at logge på første gang. Dengang var det vigtigt for mig at finde nogle, jeg kunne spejle mig i. Et par, der lige så godt kunne være mig og min mand«, fortæller Monika Leth Dalsgaard.

Lille ceremoni

Hun fandt et par, og i første forsøg kom der et barn ud af det. Monika Leth Dalsgaard var helt overvældet over den taknemmelighed, parret viste hende. Og over den glæde, hun mærkede langt inde i sig selv over at kunne give andre mennesker den gave at blive forældre.

»Det er simpelthen så sjovt at give sådan en gave. Det er virkelig fantastisk - det er jo en kæmpe gave«.

LÆS OGSÅHver sjette kvinde i fertilitetsbehandling rammes af depression

Så selv om de 14 dage, selve donationen varede, var hårde, havde Monika Leth Dalsgaard lyst til at gøre det igen for et nyt par. Nu var det ikke længere vigtigt, at hun kunne spejle sig i dem; nu vidste hun, at hun gerne ville hjælpe, uanset hvem der måtte have brug for det. Hun fik kontakt med et par, og denne gang ville modtagerparret gerne mødes med Monika Leth Dalsgaard inden. Der var god kemi, og det endte med, at kvinden sad og holdt hende i hånden under ægudtagningen.

»Det blev en hel lille ceremoni. Det var meget fint. Lidt som at sige værsgo, her er gaven. Personalet løb ud med æggene et efter et, og der var en helt særlig stemning på stuen. Vi jublede, hver gang de fik et nyt æg ud«, husker Monika Leth Dalsgaard.

Også denne gang kom der et barn ud af det, og Monika besluttede, at hun gerne ville donere til endnu et par. Desværre lykkedes det ikke denne gang for modtagerkvinden at blive gravid.

»Men jeg har hjulpet til at sætte to børn i verden. Det er da stort«.

Taknemmelig modtager

At det er stort at få hjælp af en anden kvinde til at få det barn, man har ønsket sig så inderligt i flere år, kan Kirsa Kofoed skrive under på. Hun var den første, Monika Leth Dalsgaard donerede æg til.

»Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor taknemmelig jeg er. Det er, som om ordet taknemmelighed bare ikke er stort nok til at beskrive den følelse, jeg har«, siger Kirsa Kofoed, der nu - 2 år efter at hun fødte sønnen Sylvester - stadig bliver rørt til tårer, når hun taler om det.

»Sylvester er så stor en del af os nu og har fuldstændig ændret vores hverdag og vores liv for evigt. Tænk, at hun ville gøre det for os. Hjælpe nogle vildfremmede mennesker, som hun slet ikke kendte i forvejen«, funderer Kirsa Kofoed.

SÅDAN FOREGÅR EN ÆGDONATION (Artiklen fortsætter under grafikken)

LÆS OGSÅLande lukker på stribe for udenlandske par, der søger rugemødre

De to kvinder har stadig kontakt med hinanden, men har ikke mødtes i virkeligheden, selv om det var lige ved i zoologisk have for nylig.

»Jeg fik øje på Monika, og mit hjerte begyndte at hamre. Men jeg gik ikke hen til hende, for det ville blive for voldsomt for mig følelsesmæssigt at møde hende. Så Sylvester og jeg passerede bare forbi«, fortæller Kirsa Kofoed.

Mor-genet ikke aktiveret

Monika Leth Dalsgaard har det helt fint med, at hun ikke kommer til at møde Sylvester, medmindre han selv gerne vil, når han er fyldt 18 år.

»Kirsa sender jævnlig billeder af ham og skriver, hvordan det går med ham. Det er dejligt at følge med i, men jeg har ikke nogen moderlige følelser for ham. Det vækker slet ikke det der mor-gen i mig, som jeg kender fra mine egne to piger. Jeg synes, han ser sød ud, men kun på samme måde, som jeg godt kan lide mine venners børn«, forklarer Monika Leth Dalsgaard.

LÆS OGSÅBarnløse bliver forskelsbehandlet af staten

Faktisk mødte hun i julen den anden dreng, som blev født, efter at hun donerede æg. Han er 1 år nu.

»Det var en rigtig sjov og hyggelig oplevelse. Han var babylækker ligesom alle mulige andre børn på den alder, men jeg føler på ingen måde, at jeg er hans mor - det er den kvinde, der fik mit æg. Faktisk føler jeg et stærkere bånd til de kvinder, jeg har doneret til, end til de børn, der er kommet ud af det«.

Vil ikke donere igen

Monika Leth Dalsgaard har overvejet at donere æg igen, men indtil videre har hun besluttet sig for at lade være. Dels er hun bekymret for, om kroppen kan tåle endnu en omgang, dels er det svært at gennemføre, når man samtidig skal passe et arbejde.

»De andre gange var jeg arbejdsløs, så da var det ikke et problem at møde op på Rigshospitalet 5 gange på 14 dage og melde sig syg en hel dag, men det kan jeg ikke nu«, forklarer Monika Leth Dalsgaard, der er vejleder på en produktionsskole i Ballerup.

LÆS OGSÅSkjult sygdom rammer hver tiende kvinde

Hun håber, at nye kvinder vil få øjnene op for at donere æg ved at læse om det nu, ligesom hun selv fik, da hun i sin tid læste en avisartikel.

»Min fornemmelse er, at mange slet ikke er klar over, at det er en mulighed. Men mit råd er, at man skal tænke sig godt om, inden man gør det. Jeg er sindssygt glad for, at jeg har gjort det, men det er ingen hemmelighed, at det er belastende for kroppen. Og så er det jo altså et lille nyt menneske, man er med til at sætte i verden. Det kræver også en tanke eller to, før man beslutter sig«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Mirakelloven fra 2012 skuffer: Alt for få kvinder donerer æg

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce