Vores kontinent bærer på en stolt og fornem cafékultur, som navnlig i 1800-tallet skød op i de fleste hovedstæder og større byer. Ofte dannede cafeerne ramme om møder blandt datidens intellektuelle, kunstnere og politikere, hvor de i smukke omgivelser diskuterede og udvekslede synspunkter. I dag er de blevet en integreret del af byernes kulturhistorie.

Brigitte Bardot drak sin kaffe her i 1950'erne, når hun var i området for at filme. Cafeen er stadig populær i dag

Café A Brasileira åbnede i 1905 i Lissabons historiske centrum. Indehaveren var Adriano Telles, der i sin ungdom emigrerede til Brasilien, hvor han giftede sig med en stor kaffeproducents datter. Parret etablerede sig i Lissabon, hvor han ønskede at servere god brasiliansk kaffe for indbyggerne.  Foto: Jens Henrik Nybo
Café A Brasileira åbnede i 1905 i Lissabons historiske centrum. Indehaveren var Adriano Telles, der i sin ungdom emigrerede til Brasilien, hvor han giftede sig med en stor kaffeproducents datter. Parret etablerede sig i Lissabon, hvor han ønskede at servere god brasiliansk kaffe for indbyggerne. Foto: Jens Henrik Nybo
Lyt til artiklen

Café Central, Wien

Stemningen er intim og fortryllende en eftermiddag, hvor solen kaster sine stråler ind igennem de høje, rundbuede vinduer. Nogle sidder og læser i aviser eller bøger, mens de sipper til kaffen og tager en haps af cafeens berømmede kager. Andre er i samtale om alle tænkelige emner. Café Central hører til i Ferstel-paladset i Herrengasse 14 i centrum, et mesterværk inden for historisk arkitektur med en udpræget 1800-tals nyrenæssancestil. Det er tegnet af Heinrich von Ferstel i 1860. Rummet er præget af de katedralagtige, hvælvede lofter, polerede marmorsøjler samt elegante lysekroner fra det østrig-ungarske imperiums storhedstid. I slutningen af 1800-tallet var cafeen et vigtigt samlingspunkt for kulturpersonligheder som Peter Altenberg og Theodor Herzl, og sidenhen blev notabiliteter som Lenin og Trotskij også stamgæster.

Caffe Cordina, Valletta

Denne udsøgte café har siden åbningen i 1944 været en institution i den maltesiske hovedstad, skønt Cordina-familien, der kom fra Italien, åbnede deres første konditori allerede i 1837 i Bormla – den ene af De Tre Byer på modsatte side af Valletta. Bomber under Anden Verdenskrig gjorde dog betydelig skade på denne bygning, hvorfor Cesare Cordina i 1944 åbnede i de nuværende lokaler på Republic-pladsen. I tre generationer har Cordina-familien drevet cafeen og konditoriet og fortsætter den gamle tradition for maltesiske søde sager og kager. Det var Caffe Cordina, der i 1950’erne introducerede en italiensk espressomaskine på Malta. Interiøret er overvældende med et højt, buet loft med freskoer udført af den lokale kunstner Giuseppe Cali. Freskoerne symboliserer de skiftende epoker og herskere i Maltas historie. Til cafeen hører også en stor udendørsservering – perfekt til at nyde en espresso og kigge på forbipasserende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her