50 år: Det værste og det bedste har det med at ske på samme tid i børnebogsforfatter Rebecca Bach-Lauritsens liv. Siden barndommen har hun jongleret med følelsen af at stå udenfor og ønsket om at være noget særligt. Hun blev voksen med et brag, men har stadig troen på, at man altid kan finde en firkløver. Her fortæller hun om de afgørende epoker i sit liv.
0-9 år
»Vi flyttede utrolig meget, da jeg var barn. Jeg fik lige min mor til at tælle, og vi boede seks steder, inden vi flyttede til Holbæk, da jeg var ni år. Vi boede typisk lidt hos min mormor og morfar mellem flytningerne. Mine forældre var kun 22 og 25 år, da de fik mig. De flyttede derhen, hvor det gav mening, som man gør, når man er ung – med mig på armen. Jeg kan huske enormt langt tilbage, og det tror jeg hænger sammen med de mange skift.
