»Det var da utroligt, at det kunne lade sig gøre at fremlægge sådan noget hø«, siger Jørn Vestergaard, professor emeritus i jura ved Københavns Universitet.
Som i så mange andre højesteretssager havde forsvarsadvokaten Erbil Kaya sendt et påstandsdokument til både Højesteret og anklagemyndigheden. Men dokumentet, advokaten havde sendt, overraskede professoren.