En brusen af vand gennem slangerne, der løber langs væggen, er den eneste lyd i det dunkle soveværelse. Malene Madsens to hunde ligger roligt i den ene side af den store seng, hun sidder i den anden. Med koncentreret mine stikker hun en nål i sin venstre arm. Langt ind i åren, der de næste timer langsomt skal tappes for blod, der skal renses i det store dialyseapparat ved siden af sengen og sendes tilbage i Malene Madsens krop igennem nål nummer to, som hun med rutineret forsigtighed går i gang med at lægge i venen i sin overarm.
Malene venter på en ny nyre: »Min redning skal være en gave, ikke en pligt«
Lyt til artiklen