Gunny Møller er 82 år og har mistet sin mand. Hendes hjerte blev knust og synligt mindre efter tabet. Det kaldes broken heart syndome. Kilde: Politiken.tv / Foto & interview: Marie Hald, producer: Henrik Haupt, musik: Spuntic

Mennesker kan dø af hjertesorg

Stor personlig sorg kan udløse ’broken heart syndrome’, som er en fysisk målbar tilstand, hvor hjertet bliver lammet. Et forskningsprojekt på Rigshospitalet kortlægger de mystiske hjerter, som knuses hos 30 danskere hvert år.

Sundhed

Gunny Møllers hjerte blev knust, da hendes ægtefælle gennem 54 år døde af et pludseligt hjertetilfælde, mens han skovlede sne 31. januar 2010. Det udløste en sorg så kraftig, at hendes hjerte blev lammet, og hun akut måtte indlægges og behandles på sygehuset.

Hun var en af de godt 30 mennesker, der hvert år får diagnosen ’broken heart syndrome’, hvor en del af hjertet stopper med at pumpe normalt og bliver lammet af en spontan stresstilstand i psyken.

»Hjertet kommer til at hænge som en stor sæk, der ikke trækker sig sammen, og det kan man altså dø af«, siger Henning Mølgaard, klinisk professor ved Aarhus Universitet. Få er dog døde i Danmark.

På Rigshospitalet er syndromet omdrejningspunkt i et større forskningsprojekt, som indledtes i 2010 og varer frem til 2017. Her er 50 patienter blevet undersøgt, for at lægerne skal forstå mere om forbindelse mellem hjerne og hjerte.

»Man kan helt sikkert dø af sorg. En lille gruppe vil dø af sygdommen, hvis de ikke kommer på sygehuset hurtigt. Det er typisk dem, som vi må hjælpe på intensiv afdeling med at trække vejret i en respirator for at holde kredsløbet i gang«, siger læge Thomas Emil Christensen, ph.d.-studerende og hovedmand på projektet.

Han følger patienterne dag for dag via blodprøver og billedundersøgelser af hjertet, fra indlæggelsen til en opfølgningssamtale tre måneder senere.

Mænd er mindre ængstelige

Typisk har lægeverdenen strukturelt adskilt psykiatrien fra de fysiske sygdomme. Men broken heart syndrome er et eksempel på, at krop og psyke hænger endda meget tæt sammen.

»Hjertet er ikke bare et organ, der hænger og dingler isoleret nede i brystkassen. Det er tæt forbundet til hjernen på mange, mange måder«, siger professor Henning Mølgaard.

Over 90 procent af de hjertesorgramte er kvinder, og de har typisk overstået overgangsalderen. Yngre kvinder har mere østrogen i kroppen, hvilket har en beskyttende effekt på de indre organer.

»Det forklarer så ikke, hvorfor mænd ikke får det i lige så høj grad«, siger Thomas Emil Christensen.

En forklaring kan være, at kvinder simpelthen er mere ængstelige af sind – eller er et sårbart sted i livet på det tidspunkt. Men det er kun en formodning, og derfor vil man som det næste i forskningsprojektet se på, hvem der har størst risiko for at blive ramt af syndromet. Blandt andet ved at måle, om patienterne er mere sårbare over for psykisk stress og ængstelighed end baggrundsbefolkningen.

»Vi kan skrive tykke bøger om alt det, vi vil undersøge, for der er simpelthen stadig så meget, vi ikke ved. Men vi har en god idé om, hvor vi skal lede. Der er et kæmpe udviklingspotentiale inden for det område, og vi finder hele tiden ud af mere«, siger Thomas Emil Christensen.

Et øget fokus på sygdommen gør, at lægerne i dag finder flere tilfælde af syndromet, selv om antallet af ramte formentlig er det samme som for 23 år siden, hvor det første knuste hjerte blev opdaget i Japan. Her fik syndromet også sit oprindelige navn ’takotsubo cardiomyopathy’ – takotsubo betyder vase på japansk og associerer til den form, som det syge hjerte får.

Patienter fik andre diagnoser

Førhen var det svært at finde takotsubo-patienter, fordi man tog fejl på sygehusene. De stillede typisk diagnoser som blodprop i hjertet eller betændelse i hjertemusklen, før takotsubo blev opdaget i 1991. Thomas Emil Christensen siger:

»Både i København, Odense, Aalborg og Aarhus er vi i dag mere opmærksomme på patienter, som ved ankomsten ser ud, som om de har en blodprop i hjertet. Det kan jo vise sig, at de har takotsubo. Og det er derfor, vi fanger flere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce