Hver anden med funktionel lidelse får det bedre, hvis de får antidepressiv medicin i lav dosis.
Foto: THOMAS BORBERG

Hver anden med funktionel lidelse får det bedre, hvis de får antidepressiv medicin i lav dosis.

Sundhed

Færre smerter, mindre træthed og fysiske symptomer: Medicin mod depression virker mod uforklarlige lidelser

Medicin fra psykiatrien har god effekt på patienters uforklarlige smerter, træthed og svimmelhed, viser unik dansk forskning. Men folk med funktionelle lidelser er ikke psykisk syge, understreger forsker.

Sundhed

De er svært plagede af alskens invaliderede symptomer.

De kan have voldsomme smerter i arme, ben og mave. Hovedpine. Kognitive forstyrrelser. De er ofte svimle og plages af voldsom træthed.

De generende symptomer kommer fra flere organer og dele af kroppen samtidig, og de er forsøgt udredt på flere hospitalsafdelinger uden held.

Ingen lægers blodprøver, målinger eller skanninger kan endnu afsløre, hvorfor op mod 300.000 danskere har det så slemt. Men det er ikke indbildt syge.

De lider af såkaldt funktionel lidelse, en samlebetegnelse for en lang række fysiske symptombaserede tilstande.

»Smerterne og de andre symptomer er helt reelle, selv om vi læger endnu ikke kan forklare hvorfor. Vores bedste bud er, at signaler fra kroppen bliver forvrænget i hjernen. Så de har ondt, men smerten stammer bare ikke fra et brækket ben, men en form for fejl i signalsystemet«, siger læge, ph.d.-studerende og projektleder Johanne Liv Agger fra Afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital.

Lav dosis virker

Johanne Liv Agger er førsteforfatter til et nyt studie, netop offentligjort i Lancet Psychiatry, der for første gang dokumenterer, at antidepressiv medicin har »god effekt« på patienter med moderat til svær funktionel lidelse.

125 patienter mellem 20 og 50 år indgik i studiet. De havde haft alvorlige symptomer fra flere organsystemer i mere end to år, men hverken behandlingskrævende angst eller depression.

Efter lodtrækning blev de inddelt i to grupper.

65 patienter fik det velkendte antidepressive lægemiddel Imipramin i en lav dosis.

60 fik ikkevirksomme kalktabletter, altså placebo.

Hverken patienter eller sundhedspersonalet vidste, hvem der fik hvad.

Begge grupper fik også en basal viden om funktionelle lidelser og håndtering af symptomerne, hvilket er normal behandling af funktionelle lidelser.

Efter ti uger tabletbehandling var konklusionen klar: 53 procent af de patienter, der fik den rigtige medicinske behandling, havde fået det ’bedre’ eller ’meget bedre’. Tilsvarende havde 25 procent uden aktiv medicin fået det bedre.

»Det er første gang, man har påvist en signifikant effekt af medicin i et forsøg til patienter med svær funktionel lidelse. De fik det bedre på flere parametre – det generelle helbred, fysisk helbred, funktionsniveau og graden af sygdomsbekymring«, siger Johanne Liv Agger.

Ingen mirakelkur

Selv om dobbelt så mange oplever sygdomslindring og effekt, hvis de tager medicin end virkningsløs placebo, så får kun halvdelen af patienterne det bedre af medicinen.

»Det er altså ingen mirakelkur, men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning i forhold til at afdække behandlingsmulighederne for denne svært syge patientgruppe«, siger Johanne Liv Agger.

Halvdelen af patienterne, der spiste medicin, oplevede bivirkninger, men ingen alvorlige, og kun ganske få forlod forsøget.

Den antidepressive medicin blev givet i så lave doser, at det ikke har nogen antidepressiv effekt.

Imipramin påvirker centralnervesystemets signalstoffer, og i lav dosis har den en velkendt smertemodulerende virkning, som forsøget også viser. Det har bare aldrig været afprøvet på patienter med svær funktionel lidelse før nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når antidepressiv medicin virker, er det så, fordi patienter med funktionelle lidelser er psykisk syge?

»Nej, patienter med funktionelle lidelser er ikke psykisk syge. Vi målte blandt andet også, om den lave dosis Imipramin kunne påvirke graden af angst og depression og patientens generelle mentale helbred. Imipramin påvirkede ikke nogen af disse psykologiske effektmål. Effekten viste sig primært på fysisk helbred, fysisk funktion og fysiske symptomer, herunder smerter«, siger Johanne Liv Agger, der understreger, at forskningsenheden er placeret i den somatiske del af hospitalet.

Praktiserende læger: Virkeligt spændende

Ifølge Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, har der været gjort en del forsøg med psykosociale interventioner »uden større effekt«.

»Derfor er det virkelig spændende, hvis en biomedicinsk intervention kan gøre en forskel. Antidepressiv medicin har forskellige uspecifikke effekter i hjernen, så det føles, som om tilværelsen og præstationsevnen bliver løftet lidt. Kan vi hjælpe disse borgere, som vi ikke ved, hvad fejler, bedre, så synes jeg ikke, vi skal være berøringsangste«, siger han, men efterlyser et større studie over længere tid.

Lægerne kan endnu ikke forudsige, hvem der vil opleve effekt, men vil alligevel i højere grad tilbyde medicinen – ledsaget af patientuddannelse, viden om håndtering af funktionelle symptomer og løbende behandlerkontakt.

Studiet blev iværksat i 2011 og er støttet af Tryg Fonden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce