Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse

Klarlund: Derfor tager du ofte på igen efter en slankekur

Overvægtige, der har tabt sig meget, tager ofte de tabte kilo på igen. Løsningen er at kombinere vægttab med motion.

Gem til liste

Brevkasse

Bente Klarlund er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Har du spørgsmål til Bente Klarlund, hvis udgangspunktet er, hvordan vi holder raske mennesker raske, kan du skrive til:

Politiken Lørdagsliv
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: 'Sundhed'

bente.klarlund@pol.dk

Overvægtige mennesker er paradoksalt nok ofte virkelig gode til at tabe sig. De har typisk tabt sig rigtig mange kilo – rigtig mange gange. Hver gang 100 mennesker taber i vægt, vil de 80 imidlertid tage de tabte kilo – eller flere – på igen i løbet af fem år. En sådan yoyo-vægt er formentlig ikke sund.

Indtil for nylig har det været lidt af et mysterium, hvorfor vægttab næsten uvægerlig følges af vægtforøgelse.

Vores kropsvægt er reguleret centralt i hjernens hypothalamus, men også via perifere hormoner fra tarmen, bugspytkirtlen og fedtvævet. Man har i dag identificeret en række hormoner, der styrer vores appetit og energiforbrug.

LÆS KLUMME Klarlund: Tygge-hygge gør os fede, uden vi ved det

Det viser sig nu, at slankekure kan give varige påvirkninger i appetitreguleringen. Hvis man indtager meget få kalorier, kompenserer kroppen akut og nedsætter energiforbruget. Hvis vi ser på den menneskelige udviklingshistorie, har det været hensigtsmæssigt, at kroppen skruer ned på stofskiftet i perioder med knaphed på mad.

Men i dag, hvor der er overflod af mad, er det mindre hensigtsmæssigt, at kroppen skruer ned på stofskiftet – især hvis det fortsætter, når man har tabt sig i vægt og gerne vil bevare det opnåede vægttab. Og det fortsætter, viser en undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine.

Forskere i Australien studerede 50 overvægtige personer, som gennemgik et 10-ugers vægttabsprogram, hvor de fik en diæt med meget lavt energiindhold: 500 til 550 kcal per dag. Forsøgspersonerne tabte sig i gennemsnit 13,5 kg i løbet af blot ti uger. De tog herefter 5,5 kg på i løbet af det næste år.

LÆS KLUMME Klarlund: Mental udholdenhed er vigtigere end høj puls

Følelsen af mæthed styres blandt andet af stoffet leptin, som er et hormon, der frigives af fedtvævet og påvirker mæthedscenteret i hjernen. Leptin er også involveret i fedtforbrændingen. I løbet af vægttabsperioden faldt forsøgspersonernes leptinniveau med 65 procent for derefter at stige lidt igen.

Efter et år var leptinniveauet fortsat meget lavere, end hvad man kunne forklare som en følge af fedttabet.

Forskerne fandt en klar sammenhæng: jo lavere leptinniveau i kroppen, des mere appetit havde forsøgspersonen, og desto større vægtøgning skete. Samme forhold gjorde sig gældende for alle de andre hormoner, der er med til at styre vores appetit og energistatus.

Vores basalstofskifte følger kropsvægten, så når man taber sig i vægt, bliver basalstofskiftet mindre. Imidlertid viser undersøgelser både i mennesker og dyr, at stofskiftet er sænket mere efter en periode med nedsat kalorieindtag, end hvad man kan forklare ud fra vægttabet alene.

LÆS BREVKASSE Læser revser Klarlund: Sig at jeg er ok, selvom jeg ikke er en motionsfreak

Hvis man sammenligner personer, der taber sig på diæt alene, og personer, der taber sig på en kombination af diæt og motion, er der ikke den store forskel i vægttab, mens slankekuren står på. Men den gruppe, der også motionerer, tager klart mindre på i tiden efter kuren. Man kan ikke fuldt ud forklare dette ved, at en større muskelmasse giver bedre fedtforbrænding.

En nærliggende forklaring er imidlertid, at den person, der motionerer, bliver mere leptinfølsom. Hvis man har et højt niveau af leptin, vil det (alt andet lige) give en følelse af mæthed.

Men hvis man er leptinresistent, kan niveauerne af hormonet være ganske høje, uden at der opstår mæthedsfølelse, med det resultat at man har en glubende appetit.

Når man træner, øger man imidlertid sin leptinfølsomhed, og man får følgelig en bedre regulering af appetitten.

Det er altså ikke ét fedt, hvordan man taber sig. Man kan godt tabe sig ved at ligge på sofaen og spise ingenting. Men hvis vægttabet skal holde på sigt, skal man satse på at tabe sig med motion.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb