Levende lys lavet af sojavoks udsender markant færre af de ultrafine partikler end paraffin- og stearinlys, som ellers forurener indeklimaet i danske hjem til et niveau, der ligger på linje med forureningen i hjem i for eksempel Beijing i Kina.
Det viser en hidtil ikke offentliggjort dansk undersøgelse, som lektor Jørn Toftum fra Internationalt Center for Indeklima og Energi på DTU Byg har udført.


























