På onsdag genåbner Danmarks ældst bevarede Brugsforening. Det sker lidt mere end 30 år, efter at Østerbros Husholdningsforening ellers var bukket under for konkurrencen fra Netto og de andre supermarkeder uden for Brumlebys porte.
Samtidig får københavnere og byens besøgende også mulighed for at benytte det fornemme bibliotek fra 1871, der blev finansieret af overskuddet fra dagligvarehandelen og drevet af frivillige fra husholdningsforeningen.



























