Annonce
Annonce
Scene

Kasper Holten instruerer 'Brødre'-opera

Arbejdet med at operaficere Susanne Biers film er den første opgave for freelance-instruktøren.

Susanne Biers anti-krigsfilm 'Brødre' (2004) vækkes til live med et helt nyt kunstnerisk udtryk.

Den Jyske Opera opfører dramaet som opera fra august næste år. Den danskfødte islænding Daníel Bjarnason står for kompositionerne, og Kasper Holten er hyret som instruktør.

For Holten, tidligere operachef ved Det Kgl. Teater, er der tale om den første opgave som freelance-instruktør, når hans nuværende stilling som operachef i Covent Garden løber ud om et år.

»Jeg har altid haft en særlig forkærlighed for at medvirke til udviklingen af helt nye operaer. Librettoen til 'Brødre' forekommer mig at være en af de bedste nye opera-librettoer, jeg nogensinde har læst. Jeg sad på et fly med tårer løbende ned af kinderne og vidste, at jeg måtte sige ja. Med det nyskabende og funky musikalske univers, som Daníel Bjarnason står for, håber jeg, at vi sammen kan gøre 'Brødre' til en intens og unik oplevelse for publikum,« udtaler Kasper Holten i en pressemeddelelse.

Brødre er en del af Musikhuset Aarhus’ Bier Trilogi, hvor den anerkendte filmtrilogi af Susanne Bier gentænkes inden for tre forskellige genrer i forbindelse med, at Aarhus er kulturhovedstad i 2017: 'Brødre' som opera, 'Efter brylluppet' som musikteater og 'Elsker dig for evigt' som moderne dans.

Redaktionen anbefaler

Kasper Holten forlader prestigejobbet i London

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Cicilie S. Andersen

Kasper Holten: Naivt at tro, Det Kgl. kan spare 30-40 mio, uden at kvaliteten daler

Kasper Holten, der er tilbage i København for at sætte 'Jægerbruden' i scene i Operaen, synes, det er »uærligt« og »umodent« at tro, at man kan spare på kulturen, uden at det går ud over kvaliteten.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce