Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 10. dec. 2008 KL. 16.29

Flere torsk og rødspætter til fiskerne

Fiskerne får højere kvoter næste år for torsk og rødspætter efter forhandlinger med Norge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske fiskere får til næste år væsentligt bedre fangstmuligheder for torsk og rødspætter i den del af Nordsøen, som EU deler med Norge.

Kvoten for torsk forhøjes med 30 procent, mens kvoten for rødspætter forhøjes med 13 procent, oplyser fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), efter at EU og Norge i dag har indgået den årlige aftale.

»Kvoteforhøjelserne er udtryk for, at genopretningsplanerne for bestandene af torsk og rødspætter fungerer godt«, siger fødevareministeren.

Danskerne kompenseres
Danske fiskere får også forhøjet kvoten for makrel med 17 procent, mens kvoterne for sej, kuller og hvilling - som er mindre vigtige for de danske fiskere - sættes ned med mellem 7 og 15 procent. Kvoten for den mere vigtige sild sættes også ned med 27 procent i Skagerrak og 15 procent i Nordsøen.

Danske fiskere får dog kompensation ved, at kvoten er sat op på det mere nordvestlige fiskeri efter den såkaldte atlantiske sild.

Ligeledes står industrifiskerne til at få større forhåndstilsagn om tobiskvoter, når fiskeriet går i gang til foråret.

ritzau