Over halvdelen af de tosprogede elever i København forlader i dag skolen uden evnen til at kunne læse en avis eller tage sig en uddannelse.

Sådan lød den dystre melding fra sidste uges PISA-undersøgelse. Et nyt integrationsudspil fra Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen vil forbedre integrationen ved at gribe ind, allerede når børnene skal i børnehave.

»Målet er at sikre, at også indvandrere og sprogligt svage børn får en chance for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor vil vi starte integrationen allerede i børnehaven, og derfor går vi rimelig hårdhændet til værks«, forklarer overborgmester Lars Engberg (S).

Sprogscreening
Forslaget fra Socialdemokraterne går blandt andet ud på at sprogscreene børn, før de kommer i børnehave.

Derefter skal børn med dårligt dansk fordeles i børnehaver med mange danske børn. 20 procent af institutionspladserne skal reserveres til sprogligt svage børn, en andel skal forbeholdes mellemgruppen, og endelig skal også de danske børn fordeles.

Radikal støtte
I Borgerrepræsentationen støtter de radikale forslaget. Etnisk konsulent Manu Sareen (R) peger på, at den københavnske integrationspolitik har spillet fallit.

»Udgangspunktet i udspillet er helt klart fornuftigt. I dag har vi børnehaver, hvor der nærmest kun er etniske minoriteter. Derfor er det en god idé at integrere tidligt, så vi undgår polarisering«, siger han.

Hos Venstre anerkender man de store problemer med tosprogede børn, men gruppeformand Pia Allerslev synes, at det er for vidtgående at teste børn allerede i treårsalderen.

Konservative overvejelser
Lederen af den konservative gruppe, Mogens Lønborg, er overvejende positiv, men han vil gerne se forslaget, før han tager endeligt stilling.

»Noget stikker i mig ved at teste børn så tidligt. Samtidig ønsker vi at løse de massive problemer i forhold til integrationen i København. Men fordelingen af børn må ikke gribe for voldsomt ind i princippet om frit valg«, siger han.

Skoleborgmester Per Bregengaard (Enh) frygter, at ressourcestærke forældre finder sammen i private ordninger, hvis barnet ikke får den ønskede institutionsplads:

»I dag findes private pasningsordninger med offentlige tilskud. Spørgsmålet er, om de ordninger vil vinde frem. Så får vi en situation, der svarer til skoleområdet, hvor der eksisterer privatskoler og kommunale institutioner, så polariseringen alligevel finder sted«.

S: Skal ikke være tvang
Kritikken tager overborgmester Lars Engberg (S) dog roligt.

»Vi har ikke lavet en tvangsordning. Der er stadig valgfrihed, men måske lidt færre pladser at vælge imellem. I integrationens navn synes jeg, at det er en acceptabel indtrængen på det frie valg«.