Han slog med flad hånd og med knytnæve, og jeg fik blod på næsen.

Han sparkede mig også i ryggen. Mine brødre blev tvunget til at holde hinanden, mens han slog dem. Jeg skulle se på, mens de græd, og jeg græd«.

Aisha er flygtet fra sin far.

Gået i skjul på Danmarks mest sikrede krisecenter for unge kvinder med anden etnisk baggrund. Mere end 50 nye kvinder flytter ind hvert år.

De er flygtet fra voldelige fædre og søskende, fra trusler om tvangsægteskaber.

Familierne vil ikke give slip
Gennem snart 20 år har politikere og myndigheder sat fokus på unge indvandrerpigers ret til at leve deres egne liv.

Men deres familier vil ikke give slip.

»Vi har eksisteret siden 1999, og det ser ikke ud, som om problemet bliver mindre. Vi får flere og flere henvendelser fra piger, der er udsat for omfattende social kontrol af deres fædre og brødre. Sidste år havde vi 100 sager, i år får vi flere, og vi ser kun de allerværste sager«, siger Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune.

Hun er en af forfatterne til en ny undersøgelse, der under overskriften ’Social kontrol i etniske minoritetsfamilier’ dokumenterer påstanden: at der til trods for en massiv politisk indsats for at frigøre pigerne er lang vej endnu.

Bliver overvåget efter første menstruation
Pigernes dyd er familiens ære, og derfor er det altafgørende, hvordan pigerne opfører sig.

Ofte er det ved den første menstruation, at en glad og fri barndom afløses af massiv kontrol. Fra da af bliver pigerne overvåget, så de ikke er alene med drenge eller har kontakt med dem uden for skolen. Hverken fysisk, telefonisk eller på nettet.

»De forældre, der udøver social kontrol, er ikke onde forældre. Men det er de dårligst stillede forældre, der reagerer sådan. De er så dårligt stillede, at de ikke kan finde ud af andet«, siger Christina Elle:

»Deres børn lever i en ganske anden verden, end de gjorde, da de var unge, og de føler sig ofte magtesløse over for den. Konsekvensen bliver, at de forsøger at styre deres unge med regler og kontrol, som de unge hverken vil eller kan leve op til, og snart er de inde i en spiral af mistillid«.

Ingen præcis dansk viden om problmet
Der findes ikke nogen præcis dansk viden om omfanget af social familiekontrol.

Men i en stor svensk undersøgelse fra 2009 blev næsten 500 stockholmske 9.-klasses piger med anden etnisk baggrund spurgt, om de oplevede social kontrol i form af et krav om uskyldighed, indtil de blev gift.

Det gjorde omkring halvdelen af dem. Omkring 35 procent oplevede, at familien blandede sig i, hvem der skulle være deres partnere. 25 procent – eller hver fjerde – oplevede restriktioner i skole og fritid, og omkring 15 procent var udsat for kontrol, trusler eller vold.

De unge er blevet mere opmærksomme
Tallene ligner ifølge Christina Elle med stor sandsynlighed den danske virkelighed.

Men at der angiveligt kommer flere sager, opfatter hun ikke kun negativt.

»De unge er blevet opmærksomme på, at de ikke skal gå rundt med det her alene. De skal henvende sig til nogen, og det gør de. Det er den væsentligste årsag til, at der kommer flere sager«.

Forfatteren bag den roste bog ’Mødom på mode’, Kristina Uddin Aamand, har aldrig mødt en muslimsk familie, hvor der ikke var et krav om jomfruelighed indtil ægteskabet.

Mange vælger stadig tavsheden
Hun ser henvendelserne fra de unge piger til skolelærere og myndigheder som en »nødvendig bevægelse«.

»Jeg ser det som et sundhedstegn. Men det viser jo bare alt det, der har ligget dernede. Da jeg var ung, satte jeg ikke spørgsmålstegn ved, om mine forældre gloede i min lomme. Det gjorde de bare«, siger Kristina Uddin Aamand, der rådgiver unge piger og har mellem 25 og 30 henvendelser om måneden fra piger i problemer.

Og der er stadig mange af dem, der vælger tavsheden.

»Meget er op til skolelærerne. De skal lægge mærke til piger, der ikke må deltage i gymnastik og svømning og ikke må gå til klassefester. Det er meget forlangt af lærerne, men det er det eneste sted, man rigtig kan fange det« siger Christina Elle.