Der må have været en underlig stemning i lokalet på Næstved Sygehus den dag i oktober.

Lægen med muslimsk baggrund var klar over, at patienten slet ikke havde lyst til at blive undersøgt af hende. Alene fordi lægen havde tørklæde på.

Og patienten selv, Britt Valentin, ville bare have den måling af lungekapaciteten overstået så hurtigt som muligt, så hun kunne blive opereret i underlivet. Den 52-årige førtidspensionist kunne kun trøste sig med en ting:

»Heldigvis skulle lægen ikke undersøge mig forneden«.

Sagde i første omgang nej til at blive undersøgt
Hun anklager personalet på sygehuset for at have udsat hende for psykisk terror, fordi hun i første omgang sagde nej til at blive undersøgt af en reservelæge, der havde muslimsk tørklæde på.

Det er Britt Valentins oplevelser, der har pustet nyt liv i debatten om læger, sygeplejersker og sundhedsassistenters, der bærer religiøse symboler som tørklæder og kors. Og om patienters ret til at fravælge behandling af ansatte, der har tørklæde på.

LÆS ARTIKELDF vil forbyde religiøse symboler

Først sendte Britt Valentin en tre sider lang beskrivelse af sin indlæggelse til medlemsbladet i Dansk Folkeparti, hvor hun er medlem – overskriften lød: ’Nu tør jeg ikke blive syg’.

Haarder: Patienter har ret til andet sygehus
Så slog sundhedsminister Bertel Haarder (V) fast, at patienter er i deres gode ret til at blive henvist til et andet sygehus, hvis de ikke ønsker at blive undersøgt eller behandlet af personale, der bærer tørklæde.

LÆS ARTIKELDu kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde

Og det fik Institut for Menneskerettigheder til at fastslå, at det er ulovligt at diskriminere personale, der bærer tørklæde.

For Britt Valentin handler det om noget helt andet. Tørklædet står for had, undertrykkelse og intolerance, mener hun. Det er et symbol på ideologien islam, hvor manden dominerer kvinden. Det var derfor, hun i første omgang afviste at blive undersøgt af reservelægen, der bar tørklæde. Men der var også en ekstra grund, forklarer hun.

»Selv om hun smilede, og jeg ikke havde nogen grund til at tvivle på hendes faglige ekspertise, så frygtede jeg, at hun ville give mig en dårligere behandling. Ud fra hendes forestilling er jeg vantro, og ifølge Koranen har jeg slet ikke ret til at være på denne jord. Desuden vidste hun jo, at jeg opfattede hende som undertrykt. Det var så forfærdeligt, jeg troede faktisk, at jeg skulle dø«, siger Britt Valentin.

Blev mødt af en muslimsk reservelæge
Det var en nedsunken livmoder, der fik Britt Valentins læge til at sende hende til undersøgelse og operation på den gynækologiske afdeling på Næstved Sygehus. Her blev hun mødt af en muslimsk reservelæge.

Men Britt Valentin forklarede, at hun ikke ville undersøges af en læge med tørklæde, og det accepterede lægen, der i stedet hentede en overlæge.

»Han udsatte mig for den første trussel. Overlægen sagde, at hvis jeg ikke ville lade mig undersøge af denne person, så måtte jeg finde et andet hospital. Han sagde faktisk, at de havde mulighed for at lade en anden læge undersøge mig, men det ville de ikke. Det var en principiel sag for ham«, fortæller Britt Valentin.

Lettere »fortumlet«, som hun siger, valgte Britt Valentin alligevel at lade sig indlægge og undersøge af den muslimske kvinde.

»Har altså intet med hudfarve at gøre«
Hun tænkte, at en overflytning til et andet sygehus ikke var en garanti imod at blive undersøgt af en muslimsk læge med tørklæde.

Det er også derfor, at hun på linje med politikerne fra Dansk Folkeparti mener, at det skal forbydes hospitalsansatte at bære religiøse symboler. Religion hører privatlivet til, mener hun.

»Jeg ville heller ikke bryde mig om at blive undersøgt at en læge med hagekors om halsen, så det har altså intet med hudfarve at gøre. Jeg har faktisk engang været kæreste med en neger«.

Blev spurgt om hun var racist
Britt Valentin siger, at hendes kontaktperson på hospitalet spurgte, om hun var racist. Det blev hun lidt forbavset over, men chokeret blev hun først, da fire ansatte på afdelingen troppede op på hendes stue.

»Personalet udsatte mig for psykisk terror. Jeg lå der med drop i armen, og så sagde de, at jeg skulle sige, at jeg ikke følte mig truet af dem, for ellers ville jeg ikke blive opereret. Der var en anden muslimsk læge med tørklæde, og hun begyndte pludselig at diskutere religion med mig, mens jeg lå der. Jeg var rigtig bange og brød faktisk sammen«, siger Britt Valentin.

Hun endte alligevel med at blive opereret på Næstved Sygehus. Men hun undrer sig stadig:

»Hvorfor kan muslimske kvinder godt nægte at lade sig undersøge af en mand og få en kvindelig læge i stedet, når jeg ikke kunne blive undersøgt af en læge uden tørklæde? Den forskelsbehandling er urimelig«.