Danske kyllingeslagterier er så bange for, at forbrugerne føler væmmelse ved produktionsmetoderne, at de ikke vil lade pressen fotografere kyllingernes sidste sekunder.

Både Danpo Lantmännen og Rose Poultry, de to største slagterier, siger åbent, at journalister kun er velkomne uden fotografer.

Begge slagterier frygter forbrugernes reaktioner på den endeløse række af kyllinger, som kører gennem slagteriernes roterende kniv, så blodet strømmer ud i karret under dem.

Udleverede selv foto til Politiken
Det blodige ritual gentages hvert år cirka 110 millioner gange i Danmark, og slagterierne står gerne på mål for metoderne.

Men da Politiken forleden var på reportage hos Rose Poultry i Vinderup, var det uden fotograf. Rose Poultry udleverede dog et foto, de selv havde taget.

Billedet var beskåret, så der ikke var noget synligt blod.

LÆS ARTIKELAllahu Akbar - i Vinderup slagter de fjerkræ i Guds navn

»Det er meget, meget svært at forklare forbrugerne, hvad der sker, når et dyr dør. For mange år siden havde man en anden holdning til slagtning og opdræt. I dag ser mange ikke, hvordan man producerer en kylling. Der er sket en fremmedgørelse i forhold til at slagte og opdrætte dyr«, siger Anne Gitte Elbronn, marketingchef hos Rose Poultry.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over lukketheden, men kan godt forstå medlemmernes ræsonnement. Mange forbrugere får nemlig negative holdninger til fødevareproduktionen, når de ser blodige billeder.

»Reaktionen på slagtebilleder i medierne er tit meget stærk og følelsesladet. Folk er ikke vant til at se dyr, der dør, bløder og får taget indvolde ud. Mange forbrugere tror tilsyneladende, at kødet gror ud af køledisken i supermarkedet«, siger Henrik Bunkenborg, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

For os er dyr kæledyr
Samfundsudviklingen har betydet, at de færreste danskere i dag har kontakt til fødevareproduktionen.

»Folks forhold til dyr er oftest til kæledyr. Det er de færreste, der kender til produktionen, hvor dyr bliver opdrættet for senere at blive slået ihjel og spist«, siger Henrik Bunkenborg.

Producenternes lukkethed omkring slagtningen skyldes, at mange forbrugere helst ikke vil konfronteres med historien bag det, de putter i munden, mener sociologen Lotte Holm.

LÆS OGSÅ Kontrolrapport afslører lort og levende maddiker på danske slagterier

»Mange kødspisere holder ikke af at tænke på, at det, de spiser, har været et levende dyr. Og de holder slet ikke af at tænke på, at dyret er blevet slået ihjel, for at de kan spise det«, siger professor Lotte Holm fra Life på Københavns Universitet.

Masseproduktionen af moderne fødevarer kan virke voldsom på forbrugere, der ikke kender til industrien.

»Vi har et nostalgisk billede af, hvordan landbrug ser ud, og det billede får man ødelagt, når man ser, hvordan det rigtigt foregår«, siger Lotte Holm.

Kylling uden kærlighed
Ofte markedsføres danske fødevarer med rosende beskrivelser af kærlig omsorg og landlig idyl.

I år måtte Netto eksempelvis omdøbe kyllingeprodukterne Kærlig Kylling til TastyChicken, fordi kyllingerne ikke var opdrættet kærligt. Og SuperBest måtte fjerne en idyllisk, men fiktiv bondegård fra produktet Grønnegården, som i virkeligheden stammer fra store industrihaller med op til 40.000 kyllinger per hold.

»Så længe branchen i sin markedsføring betjener sig af nostalgiske billeder, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, risikerer man at få forbrugerne på nakken, når de finder ud af realiteten«, siger Lotte Holm.

Danish Crown har det fint med billeder
I modsætning til kyllingeslagterierne ser Danish Crown ingen problemer i at vise billeder af slagtescener. På slagteriet i Horsens har Danish Crown indrettet en besøgsgang med glasvægge til de 25.000 besøgende, slagteriet når at vise rundt om året.

»Jeg kan godt genkende, at forbrugerne er blevet lidt fremmedgjorte til fødevareproduktionen. Men nogle af myterne har vi selv været med til at skabe, og så er det også vores opgave at gøre op med dem. Hvis man ikke viser folk, hvordan det foregår, hvor skulle de så vide det fra?«, siger Anne Villemoes, kommunikationsdirektør for Danish Crown.

Rose Poultry mener ikke, at de selv er med til at skabe afstand mellem forbrugerne og fødevareproduktionen ved at forbyde slagtebilleder i offentligheden.

LÆS ARTIKEL Flæskestegen hænger fortsat i en tynd tråd

»Fremmedgørelsen hos forbrugerne er skabt i forvejen. Den er skabt af industrisamfundet og af, at skolerne ikke længere kommer ud og ser, hvordan man producerer mad. Uvidenheden skabes et helt andet sted«, siger marketingchef Anne Gitte Elbronn.