Kommunernes rituelle teatertorden om næste års budget er i år flyttet helt frem til målstregen.

Kort før forhandlerne fra Kommunernes Landsforening (KL) i aftes gik ind til det afgørende sværdslag med finansminister Thor Pedersen (V) om næste års økonomi, udtrykte flere medlemmer af KL's bestyrelse alvorlig bekymring for, at årets forhandlinger ender helt uden en aftale.

Efter planen skal økonomiaftalen godkendes på et bestyrelsesmøde her til formiddag, men torsdag klokken 20 var der to milliarders forskel mellem kommunerne og regeringen.

Bedre uden aftale
»Min holdning til det her er ganske klar. Får vi ikke en langt bedre økonomi, end regeringen har lagt op til, så lever vi bedre uden en aftale«, sagde KL-bestyrelsesmedlem og borgmester Johnny Søtrup (V) fra Esbjerg.

For få dage siden sendte Århus-borgmester Louise Gade (V) en opfordring til KL's formandskab om at stå fast over for regeringen, og ifølge KL-bestyrelsesmedlem Erik Fabrin (V) vil bestyrelsen være ekstra kritiske i år, når aftalen skal godkendes.

»Overvejelserne vil være mere grundige end førhen. Regeringen holder benhårdt ikke bare på skattestoppet, men også på væksten i den offentlige service, og det vil sige, at vi er nødt til at forholde os reelt til, om det opnåede resultat også kan levere varen«, sagde han.

KL utilfreds med valgløfter
Grundlæggende er KL utilfredse med regeringens valgløfter til 24 milliarder kroner over de næste fem år, fordi regeringen ønsker at finansiere store investeringer i forskning ved at bruge af det økonomiske råderum, som tidligere stort set kun er gået til kommunerne.

Derfor mener kommunerne, at regeringens valgløfter ikke kan indfries ud fra de udstukne økonomiske rammer.

»Vi har foreholdt regeringen, at de har beslaglagt hele råderummet ud fra de meldinger, de gav i valgkampen. Men skal der være mening i det kommunale selvstyre, så skal kommunerne have mulighed for at omprioritere. Kommunerne skal have en økonomisk frihed, så der er rammer at arbejde indenfor«, sagde KL's formand Ejgil W. Rasmussen (V).

Splittelse om grundlaget
Den afgørende splittelse mellem parterne drejede sig om selve udgangspunktet for forhandlingerne.

Nemlig om det skal være de budgetter, kommunerne har lagt for i år, eller det skal være den aftale, som KL indgik med regeringen i februar. Aftalen var en økonomisk slankekur, som kom i stand, fordi kommunerne samlet havde budgetteret med en milliard mere end aftalt.

KL ønsker, at økonomien skal aftales ud fra det niveau, som kommunerne i første omgang budgetterede med. Regeringen ønsker aftalen fra februar som udgangspunkt.

Februar-aftale er urealistisk
Ifølge KL's næstformand Anker Boye (S) vil det være urealistisk at bruge aftalen fra februar som udgangspunkt.

»Det vil være det samme som at sige til kommunerne, at de skal starte med at spare en milliard kroner næste år«, sagde han.

Desuden er der en lille milliard i uenighed om kommunernes udgifter til lønstigninger. Ifølge KL er regeringen ikke indstillet på at kompensere KL fuldt ud for de udgifter, som allerede er aftalt med arbejdsmarkedets parter.

En ordknap Thor Pedersen var fortrøstningsfuld inden slutkampen gik i gang.

»Det bliver, ligesom det plejer«, sagde han.