Regeringen med daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) i spidsen spillede dobbeltspil, da den i 2008 blev presset til at undersøge, om den amerikanske efterretningstjeneste CIA havde brugt dansk luftrum til hemmelige fangetransporter.

Mens regeringen måtte love Folketinget at stille kritiske spørgsmål til USA om flyvningerne, lod både Per Stig Møller og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) deres topembedsmænd sige det modsatte til den amerikanske ambassadør i København: Regeringen ønsker ikke svar, men stilhed, i håb om at sagen dør hen.

Den danske forbindelse
Det fremgår af hidtil hemmeligholdte dokumenter fra USA’s ambassade i København. Oppositionen, som opgav kravet om en uvildig granskning af sagen i tillid til regeringens undersøgelse, reagerer skarpt.

Mogens Lykketoft (S): »Det er meget bekymrende, at regeringen på denne måde spiller dobbeltspil. Man har jo reelt løjet for os, og det falder desværre ind i et billede af en Fogh-regering, der agerede følgagtigt i forhold til USA og ikke stillede de ubehagelige spørgsmål«.

Holger K. Nielsen (SF): »Det er nu mere oplagt end nogensinde at lave en uvildig undersøgelse. Afhøringer under vidneansvar er nødvendige. For hvis Folketinget er blevet ført bag lyset, er der grundlag for en rigsretssag«, siger Holger K. Nielsen (SF) på baggrund af de nye oplysninger.

DR-dokumentaren ’CIA’s danske forbindelse’ om de hemmelige fangeflyvninger pressede i 2008 regeringen til at iværksætte en undersøgelse af oplysningerne og »om nødvendigt« indhente informationer hos amerikanerne.

LÆS ARTIKELOmbudsmand underkender minister i CIA-sag

Men allerede dagen efter afleverede to af regeringens højtplacerede embedsmænd det stik modsatte budskab til USA’s ambassadør i København, James P. Cain, ifølge ambassadørens eget referat: Den danske regering ønsker ikke noget fra USA om emnet.

De to embedsmænd, udenrigsråd i Udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns, og Thomas Ahrenkiel, dengang departementsråd i Statsministeriet, i dag chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, afviser begge at udtale sig om oplysningerne i ambassadedokumenterne.

Tavshed fra embedsmænd
Anders Fogh Rasmussen, Brian Mikkelsen og Lars Barfoed, som i kraft af deres daværende ministerposter havde ansvar for undersøgelsen, vil ikke udtale sig. Per Stig Møller stiller sig uforstående:

»Jeg kan garantere, at jeg i flere omgange rejste sagen over for amerikanerne. Min daværende kollega Condoleezza Rice kvitterede med en klar fremadrettet garanti, hvilket må siges at være et meget konkret resultat af nogle meget kontante krav«, siger Per Stig Møller.

Forløbet er »uacceptabelt«, mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Man fik et klart et billede i offentligheden af, at regeringen ganske vist ikke ville komme med en offentlig kritik, men at regeringen tydeligt havde kommunikeret med amerikanerne om sagen«, siger han.

Er det et dobbeltspil? »Ja, det vil jeg sige«.

Regeringens undersøgelse fik aldrig oplysninger fra USA og endte dermed uden resultat.

DOKUMENTATION: Læs første WikiLeaks-dokument her

DOKUMENTATION:Læs andet WikiLeaks-dokument her

DOKUMENTATION:Læs tredje WikiLeaks-dokument her

DOKUMENTATION: Læs fjerde WikiLeaks-dokument her