Løkke er tavs om anklage om CIA-dobbeltspil

Afvisende. »Den sag er undersøgt, og den tidligere udenrigsminister har givet svar i Folketinget«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Afvisende. »Den sag er undersøgt, og den tidligere udenrigsminister har givet svar i Folketinget«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Lyt til artiklen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser påstanden om, at regeringen har spillet dobbeltspil i sagen om USA's ulovlige fangetransporter via Grønland.

»Jeg kommenterer ikke på lækkede papirer. Det gør jeg ikke. Den sag er undersøgt, og den tidligere udenrigsminister har givet svar i Folketinget«, siger statsministeren.

Danske diplomater sagde det modsatte

Ifølge hidtil hemmeligholdte dokumenter fra den amerikanske ambassade i København lovede regeringen ellers på den ene side Folketinget at spørge USA om efterretningstjenesten CIA's fangetransporter samtidig med, at regeringen via sine topembedsmænd sagde det modsatte til USA's daværende ambassadør i Danmark, James P. Cain.

Ekspert: Det er ligesom Thule-sagen – bare værre

Dagbladet Politiken skriver søndag - med henvisning til lækkede dokumenter fra WikiLeaks - at danske embedsmænd i fortrolighed gjorde det klart over for amerikanerne, at de gerne ville have sagen til at forsvinde hurtigt og stilfærdigt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her