Det stigende antal unge hashmisbrugere har alt for svært ved at få hjælp, siger misbrugsbehandlere flere steder i landet.

Men det kan der nemt og billigt gøres noget ved: Endnu ikke offentliggjorte resultater af et forsøg med at flytte behandlingsindsatsen ud på uddannelsesinstitutionerne viser så gode resultater, at modellen nu skal ud til andre dele af landet.

Forsøget omfattede 18 hashrygende elever på fire produktionsskoler i København, hvoraf 15 røg hash flere gange dagligt.

I dag efter projektets afslutning ryger kun en stadig flere gange dagligt. Otte har helt droppet hashpiberne, mens resten har fået et lavt eller moderat forbrug.

16 af de 18 unge var efter forsøget enten i uddannelse eller job.

Det største misbrugsproblem blandt unge
»Hash er det største misbrugsproblem blandt unge i Danmark og en vigtig årsag til det store frafald på ungdomsuddannelserne. Ved at gøre hjælpen mere tilgængelig kan vi forhåbentlig være med til at vende den udvikling«, siger centerchef Unna Madsen fra Københavns Kommunes misbrugscenter, U-turn, der har været drivende kraft i forsøget.

Antallet af danskere, der er afhængige af hash, er steget fra 8.000 til 11.000 på bare fire år og ligger ifølge Sundhedsstyrelsen på »et historisk højt niveau«.

Mødtes i hashgrupper
I det københavnske forsøg har de unge mødtes over morgenmad i »hashgrupper« på skolen, hvor vejlederne både har været misbrugseksperter og undervisere fra de unges skole. I gruppen har de talt om personlige problemer, fået hjælp til at løse hverdagens udfordringer og udvekslet ideer om, hvordan man bedre kan sige nej tak til den næste joint.

At den nuværende indsats over for de unge hashrygere er for ringe er en række behandlere helt enige om.

Ventetiden kan være utrolig lang
Søren Thiede, der er leder af det sjællandske behandlingsprojekt Plan B, peger på, at ventetiden ofte kan være utrolig lang.

»Når en ung er motiveret, skal der ofte handles nu og her. Det må ikke tage måneder, som det gør i dag«, siger Søren Thiede, der betegner hashrygning blandt unge og børn helt ned til 10 år som »en bombe under samfundet«. Han har fire-fem henvendelser på sit skrivebord fra forældre, der vil betale for at få deres børn behandlet, fordi de ikke kan komme igennem til de kommunale hjælpeapparat.

Frygter at blive stemplet som narkomaner
Leder af Ungdomscentret i Aalborg, Johnny Friis, mener, at mange unge hashmisbrugere frygter at blive stemplet som narkomaner, hvis de træder ind i det nuværende behandlingssystem.

»For dem er det et kæmpeskridt at melde sig til behandling. Og når de endelig beder om hjælp, er de som regel kommet ud i et meget massivt misbrug. Derfor skal vi finde på nye metoder til at få fat i dem tidligere«, siger Johnny Friis, der bifalder ideen om behandling på skolerne.

Billig behandling
En fordel ved at rykke ud til skolerne er blandt andet, at det kan foregå anonymt, mener Unna Madsen fra U-turn.

»Det afdramatiserer problemet for den unge og kan hjælpe med at ophæve tabuet ved at gå i behandling«.

Den nye udgående behandlingsform er billig og kan forebygge en langt dyrere behandlingsindsats senere i de unges liv, påpeger hun. Det koster cirka 70.000 kroner at købe eksperthjælp til at drive en hashgruppe med 7-8 unge i to måneder. Det er 10.000 kroner pr. ung.

For at gøre behandling af misbrug blandt unge mere tilgængelig har regeringen afsat 12 millioner kroner de næste tre år til forsøg med udgående indsats – penge, som kommuner og skoler kan søge til at oprette hashgrupper eller andre behandlingstiltag.

Et godt miljø at få fat i de unge
Aage Langeland, formand for Landsforeningen af Produktionsskoleledere, hilser misbrugsbehandlerne velkommen på skolerne.

Han mener, at produktionsskolerne er et godt miljø at få fat i de unge, der ryger for meget hash, fordi kontakten mellem lærere og elever er meget tæt og personlig.

»Hvis man flytter det ud på skolerne, bliver behandlingen mere synlig. Det vil få flere til at melde sig«, siger Aage Langeland.