Så sidder vi der under ’Din mor arbejder ikke her’-skiltet i kantinens infernolarm, der flyder over af madpapir, og hvor nogen igen har glemt en madpakke, der grågrønt er mugnet i fælleskøleskabet. Madpakkerne pakkes op, og er, selv om de ligner hinanden, så uendeligt private, næsten intime.
Mad er identitet, og når vi i Danmark spiser frokost på vores arbejdsplads, kommer vi ikke uden om den hjemmesmurte madpakke som den helt afgørende fællesnævner. Ofte hurtigst muligt overstået, vi skal tilbage til computeren, en stor del af os spiser sågar vores frokost sammen med computeren, vi optimerer, vi vil gerne gå tidligt.




























