I snart ti år har aktivister og regnbuefarvede flag været et almindeligt syn i et hjørne af Christiansborg Slotsplads. Siden 2001 har de såkaldte 'fredsvagter' protesteret mod den danske deltagelse i 'krigen mod terror'.

Spørgsmålet er dog, hvor længe protesten bliver ved, for tilslutningen er svindende.

I december-nummeret af FredsVagtens nyhedsbrev betvivlede initiativtager Bo Richardt, at organisationen ville overleve julen.

Ambition omgivet sidste år
Det gjorde den, men ambitionsniveauet er dalet, fortæller han. Med blot et par håndfulde aktive står der ikke længere fredsvagter otte timer hver dag - en ambition, der blev opgivet i august sidste år.

Men han fortæller, at der hver dag er en 'vagt' på pladsen for at bære faner og protestskilte frem. Det har de nu gjort i 3442 dage i træk - næsten ti år.

»Vi, som er rigtig dybt inde i det, synes, at der er rigtig mange mennesker, der ville have godt af at aflevere lidt af deres afmagt i stedet for at fortrænge den«, siger Bo Richardt.

INTERVIEWInkarneret pacifist: »Blodet flyder. Fucking blodet flyder«

En jævn vind får regnbuefarvede flag til at blafre, så man kan se, at der står 'Peace', 'Friede' og 'pace' på dem - 'fred' på henholdsvis engelsk, tysk og italiensk. Håndskrevede skilte påpeger, at 'Krig er terror', og at sandheden om terrorangrebet 11. september stadig mangler at komme frem.

Denne formiddag står der kun to fredsvagter, 56-årige Bo Richardt og 21-årige Christian. Initiativtageren erkender, at deres protest næppe flytter meget.

»Jo færre vi er, desto mindre betydning har det. Det er en selvforstærkende cirkel. Forestil dig, at vi stod bare ti her hver dag«.

Luft for afmægtigheden
Han vil godt medgive, at det pacifistiske flagskib tager vand ind, men han er endnu ikke klar til at gå fra borde.

Organisationen har været døden nær så mange gange, »at jeg er holdt op med at gøre mig tanker om det«, som han siger.

Om de 179 medlemmer af Folketinget lader sig påvirke af demonstrationen få meter fra dem, er heller ikke afgørende. Bo Richardt - der til dagligt arbejder som it-tekniker hos DMI - fortæller om, hvordan han en dag sad på pladsen og læste en bog om regeringens angivelige dobbeltspil under Afghanistan-krigen.

»Så ved jeg, hvorfor jeg er her«, siger han.

»Mit alternativ til at være her er at være derhjemme og æde min afmægtighed. Vi får en smule luft for afmagten. Den er lidt nemmere at bære i stedet for bare at give helt op«, fortæller aktivist-veteranen.

SKRIVHører pacifisme fortiden til?

Hvordan har pacifismen det i Danmark anno 2011?

»Ikke godt, ikke godt, ikke godt. Forestillingen om krig og ødelæggelse har lagt sig smukt til rette med småkagerne og aftenkaffen. Vi kan jo ikke mærke krigen«.