Vi kan ikke leve op til loven om, at barnets tarv skal være afgørende i skilsmissesager.

Sådan lyder nødråbet fra de ansatte i landets statsforvaltninger, der netop har fået at vide, at de skal skære 15 procent.

Allerede i dag er der lange ventetider, sparsom tid til at hjælpe forældrene til enighed og mangel på børnesagkyndige, der kan tale barnets sag.

Det betyder, at skilsmissekonflikter om forældremyndighed og samvær trækker i langdrag, og at den endelige løsning ikke altid bliver den bedste for barnet.

Kan ikke leve op til loven
Essensen i den nye forældreansvarslov fra 2007 var ellers, at skilsmissebarnets tarv skulle i centrum.

»Det er en udmærket lov, men vi kan jo ikke leve op til den, når vi har for få jurister til at kunne hjælpe familierne hurtigt nok og for få børnesagkyndige til at vurdere, hvad der er bedst for barnet«, siger Lene Larsen, formand for Paraplyen, en sammenslutning af medarbejderorganisationer ved statsforvaltningerne.

LÆS ARTIKEL Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle

I den aftale, som alle Folketingets partier blev enige om, stod:

»Alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet – og barnets perspektiv skal belyses i alle sager (...) Dette kan ske ved samtaler, børnesagkyndige undersøgelser eller på en anden for barnet skånsom måde«.

Psykologer inddrages sjældent
Men ifølge en ny rapport fra Familiestyrelsen bliver der holdt samtaler med barnet i kun 7 ud af 100 sager.

Lene Larsen understreger, at der i nogle tilfælde kan være en god grund til ikke at tale med barnet – for eksempel at forældrene selv bliver enige, eller at barnet er for ungt. Og at barnets perspektiv i nogle sager kan belyses tilstrækkeligt gennem udtalelser fra forældre, læge og skole eller institution.

Sidste år behandlede statsforvaltningerne i alt cirka 20.000 sager, hvor forældrene var uenige om forældremyndighed, barnets bopæl eller fordelingen af samvær.

Sagerne vedrørte 28.500 børn. I under halvdelen af sagerne sad der en psykolog eller socialrådgiver med for at tale barnets sag ved forældrenes møde med sagsbehandleren.

Spareplan rammer børnene
Nu frygter både sagsbehandlere og organisationer som Børnerådet og Foreningen Far, at situationen bliver endnu værre, for regeringen har netop givet statsforvaltningerne ordre om at barbere 12,5 procent af budgetterne fra næste år og yderligere 2,5 procent i 2013.

Nedskæringen er en del af regeringens genopretningspakke, der skal få landets økonomi op af dyndet.

SE OGSÅ Fakta: Forstå 2020-planen på fem minutter

Skilsmissebørnene står til at blive de største tabere, siger talsmand for Foreningen Far Lars Hansen:

»Krisen mellem forældrene kan eskalere helt vildt i de måneder, hvor de venter på at komme til møde. Og der kommer mange flere og større konflikter, når forældrene ikke kan få en indledende rådgivning fra en børnesagkyndig, der kan fortælle om barnets behov og hjælpe dem til at finde en ordning stille og roligt«.

Ifølge Familiestyrelsens rapport fik kun 3 procent af forældrene i sidste års skilsmissesager sådan et møde.

LÆS OGSÅ Hvert 6. par risikerer at råbe sig til skilsmisse

Kommunalordfører Rasmus Jarlov (K) forsvarer regeringens spareplan. Skilsmissebørnene bliver påvirket af statsunderskuddet lige så meget som alle andre dele af samfundet, siger han:

»Det er nogle bevillinger, som udløber, og det er stort set umuligt at finde nye penge lige nu«.