En fattig dansker kan godt får et rigt familiemedlem til Danmark. Men er det omvendt, og er familiemedlemmet den fattige, går den ikke.

Regeringens og Dansk Folkepartis lempelse af forsørgelseskravet ved familiesammenføringer kommer i praksis kun etniske danskere med ægtefæller fra de rige lande til gode.

Indvandrere og flygtninge med ægtefæller fra fattige lande har typisk ingen gavn af, at ægtefællens formue og pensionsindtægter skal tælle med, når myndighederne afgør, om forsørgelseskravet er opfyldt.

»Ægtefællen skal have penge på lommen«
Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Jesper Langballe. Han understreger, at lempelserne kun får konsekvens i »ganske, ganske få« familiesammenføringssager.

»Det drejer sig først og fremmest om indfødte danskere, som vil have en ægtefælle hertil fra et af de rige lande, og altså en ægtefælle, som har nogle penge med på lommen«, siger Jesper Langballe til Ritzau.

Lempelserne skal ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) gøre det lettere at få sin familie til Danmark. Der er derfor blevet slækket på de såkaldte forsørgelseskrav. Fremover kan udlændingens indtægter og formue regnes med.

Selvstændige erhvervsdrivende er velkomne
Flere typer offentlig forsørgelse skal indgå i opgørelsen, og ægteparret kan få dispensation fra forsørgelseskravet, hvis det ønsker at begynde selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse, som integrationsministeren har sendt i høring. Ministeren påpeger, at ændringerne skyldes konkrete sager, hvor forsørgelseskravet har været en utilsigtet hindring.