Københavns Politi har gennem længere tid arbejdet intenst på at finde belastende sager på de 178 personer, som har klaget over politiets masseanholdelse 12. december 2009 ved klimakonferencen COP15 i København.

Oplysningerne om klagerne har politiet afleveret til Østre Landsret. Her starter i dag behandlingen af politiets anke af byrettens dom. Den kendte sidste år masseanholdelserne for ulovlige og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger.

Forsvarer: Det er helt uhørt
»Det er helt uhørt. Jeg er ikke bekendt med, at det er sket før, at man undersøger folks politiske baggrund i en sag mod politiet« , siger Christian Dahlager, der sammen med Knud Foldschack er forsvarer for halvdelen af klagerne.

LÆS OGSÅ Byretten: Masseanholdelser var ulovlige

Politiet har op til sagens start gennemtrawlet egne arkiver og bl.a. Facebook for at finde mulige forbindelser mellem klagerne og politisk aktivitet på venstrefløjen både før og efter masseanholdelserne.

Eksempelvis har politiet registreret Nina Liv Brøndums Facebook-profil og skrevet i efterforskningsmaterialet, at hendes venneliste på profilen bærer præg af, »at hendes bekendtskaber når ud til mennesker som, i politiets registre, er kendt for at være ’professionelle demonstranter’«.

»Jeg synes, at det er ydmygende og nedværdigende, og jeg er chokeret over det«, siger den 28-årige studerende.

Noteret for at tisse ind i en port
Om en anden hedder det, at han i 2006 blev sigtet for at have »urineret på fortovet ind til en port«. Og en 26-årig dansk mand er registreret, fordi han 30. maj 2008 blev »antruffet« i Københavns Lufthavn i forbindelse med tvangshjemsendelse af irakere.

Klagernes advokater mener, at politiets metoder kan være ulovlige.

»Politiet prøver, nu her i forbindelse med ankesagen, at kriminalisere klagerne og på den måde overbevise landsretten om, at det var i orden at anholde dem under COP15. Men man kan ikke bruge eventuelt belastende oplysninger, man ikke kendte på anholdelsestidspunktet, som argument for, at det var berettiget at anholde dem«, siger Knud Foldschack.

Næsten 1.000 personer undersøgt
Ifølge advokaterne har politiet undersøgt ca. 900 personer og har registreret 634 sager, som knytter sig til 176 personer.

»I langt de fleste tilfælde kan politiet ikke pege på et eneste ulovligt forhold i det, de har gravet frem«, siger han.

Professor i straffeproces Eva Smith er »rystet« over politiets efterforskning:

»Det er jo ikke rimeligt, at ens liv bliver endevendt, fordi man klager over politiet over en uberettiget anholdelse – og i øvrigt får erstatning. Det er et angreb på demokratiet«, siger hun.

Ved masseanholdelsen på Amagerbrogade frihedsberøvede politiet 905 personer. Små to hundrede anlagde herefter en civilretslig erstatningssag for uberettiget anholdelse, som byretten gav dem medhold i sidste år.

LÆS OGSÅKlimaaktivister kræver millionbeløb af staten

Københavns Politiet ankede byrettens dom til landsretten og har siden brugt kræfter på at indsamle materiale om de frifundne.

»Det virkelig alvorlige er, at man fremover må spørge sig selv, om man vil gå til en demonstration, hvis man risikerer at få gennemlyst sit liv fem år tilbage«, siger Knud Foldschack.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere sagen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken