Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 13. dec. 2011 KL. 03.00

Erhvervsgymnasier får ingen penge til nye klasser

Kun almene gymnasier kan søge millioner for at overholde loft på 28 elever.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

konsekvensen bliver, at vores mentorordning, studievejledning og valgfag reduceres eller fjernes

Tim Christensen, direktør for Køge Handelsskole

Er en elev på et handelsgymnasium lavere, tyndere eller mindre værd end en på det almene gymnasium?

Det spørgsmål stiller rektorer på landets handelsgymnasier sig.

De almene gymnasier (stx) kan få op til tre millioner kroner, hvis de fra næste skoleår skal lave nye klasser for at overholde lovkravet om højst 28 elever i klasserne.

Handelsgymnasierne (hhx) og de tekniske gymnasier (htx) kan ikke få en krone.

Handelsgymnasier kan ikke søge pulje
Det fremgår af et svar, som Køge Handelsgymnasium netop har fået fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Det her er bare endnu et udtryk for den massive forskelsbehandling mellem de forskellige ungdomsuddannelser

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler

»Ministeren har flere gange sagt, at der var afsat en pulje, som alle gymnasier kan søge for at bygge nye klasser. Det gælder åbenbart ikke handelsgymnasier«, siger direktør for Køge Handelsskole, Tim Christensen.

LÆS OGSÅGymnasieelever er glade for loft på 28 elever i klassen

Det rammer særligt hårdt på handelsgymnasierne, som i forvejen får godt 10.000 kroner færre per elev om året end elever på det almene gymnasium.

Skal skære igen
Derfor vil loftet på højst 28 elever i klassen få store konsekvenser for undervisningen på handelsgymnasierne, når der skal laves nye klasselokaler.

»Vi har allerede skåret flæsket væk. Så konsekvensen bliver, at vores mentorordning, studievejledning og valgfag reduceres eller fjernes«, siger Tim Christensen.

Han undrer sig over, at forskelsbehandlingen skal gå ud over den gymnasieform, der uddanner flest såkaldte førstegangsstudenter – unge fra hjem, hvor hverken far eller mor har haft en studenterhue.

LÆS MERERektorer raser over klasseloft i gymnasiet

Direktøren fra Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, siger, at frustrationen over forskelsbehandlingen er stor:

»Det her er bare endnu et udtryk for den massive forskelsbehandling mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Der er stort behov for en takstreform«, siger han.

Det er en helt urimelig forskelsbehandling

Alex Ahrendtsen (DF)

Praktiske uddannelser sjofles
Også på Christiansborg undrer politikere sig.

»Det er en helt urimelig forskelsbehandling. Christine Antorini har ved flere lejligheder sagt, at vi skal gøre uddannelsessystemet mere praktisk. Men i stedet sjofler hun de erhvervsgymnasiale uddannelser til fordel for de almene gymnasier. Det hænger ikke sammen«, siger Alex Ahrendtsen, der er DF's medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Ministeren for børn og undervisning, Christine Antorini, bekræfter, at puljen til udvidelser af gymnasier ikke omfatter tekniske og handelsgymnasier.

»Den pulje blev lavet, da de almene gymnasier blev til selvejende institutioner for år tilbage. Den er ikke til handels- og tekniske gymnasier«, siger hun.

Antorini: Eksperter skal se på sagen
Men du har flere gange nævnt puljen i forbindelse med loftet over antallet af elever og sagt, at alle gymnasier kan søge.

Pengene i puljen er ikke øremærket til de nye udgifter i forbindelse med klasseloftet

Christine Antorini, undervisningsminister

»Da jeg sagde 'alle gymnasier', mente jeg, at også almene gymnasier, der ikke skal oprette nye klasser på grund af klasseloftet, kan søge. Pengene i puljen er ikke øremærket til de nye udgifter i forbindelse med klasseloftet. Handels- og tekniske gymnasier har været selvejende i mange år. De har styret deres økonomi på en anden måde«, siger Christine Antorini.

Svigter du ikke egne udtalelser om at give mere til praktiske uddannelser?

»Vi sætter nu en ekspertgruppe til at se på, om vi kan give de uddannelser, som er gode til at uddanne elever fra uddannelsesfremmede hjem, flere penge. Det er det sociale taxameter. Det vil sandsynligvis give htx og hhx lidt mere«, siger Antorini.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken