Efter en dag med voldsom kritik af udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) beslutning om at nedlægge den såkaldte ulandsstyrelse, kommer en af de mest markante skikkelser i dansk erhvervsliv ministeren til undsætning.

I ulandsstyrelsen har blandt andet LO, Dansk Industri, landbruget og bistandsorganisationerne i årtier har været med til at sagsbehandle projekter og programmer, men det skal være slut nu.

LÆS OGSÅMinister fyrer ulandsstyrelsen

I stedet skal opgaven varetages af en bevillingskomité bestående af embedsmænd fra Udenrigsministeriet samt op til fire eksterne og uafhængige eksperter fra universiteterne, ifølge lovforslaget, som skal vedtages før sommerferien.

Organisationerne vil i fremtiden få plads i et nyt Udviklingspolitisk Forum - uden indflydelse på konkrete bistandsprogrammer.

Nødvendigt at blande kortene
Ministerens planer høster kritik fra flere medlemmer af ulandsstyrelsen, deriblandt Dansk Røde Kors, Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp, som mener at det vil svække bistandsarbejdet at gå uden om de relevante aktører.

Men det er vanetænkning, mener Stine Bosse i sin egenskab af at være formand for ngo'en Børnefonden.

BLOGKnud Vilby kritiserer nedlægning på ulandsnyt.dk (eksternt link)

Hun er desuden bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, formand for tænketanken Concito, og har en lang række bestyrelsesposter i organisationer som Børnefonden og Copenhagen Art Festival.

»Der er ingen der gør noget af ond vilje, tværtimod. Men hvis man sætter de samme mennesker sammen år efter år for at tænke nyt, sker der ikke ret meget. Blander man derimod kortene på en ny måde og laver nye strukturer, opstår der også nye ting. Jeg tror, det her vil være med til at udvikle udviklingsarbejdet«, siger Bosse.

Udviklingsarbejdet bør gøres på en anden måde
Hun understreger, at ulandsstyrelsen, som har eksisteret siden 1962, har haft sin berettigelse og tjent en masse gode formål.

Men hun finder arbejdet i styrelsen for lukket, også om sig selv. Hun håber at den nye dagsorden for eksempel vil betyde at organisationer og erhvervsliv vil indgå bistandspartnerskaber uden om de nuværende strukturer.

LÆS OGSÅNy lov pålægger kvinder underdanighed i dansk sponsorland

»Tiden er inde til at tænke anderledes. Og noget af det som kan virke mindre hensigtsmæssigt i dag, er at strukturer ofte holder fast i en måde at gøre det på. Jeg tror at hele udviklingsarbejdet i dag kan gøres på en anden måde og bør gøres på en anden måde«, siger Stine Bosse.

»Det er en god ide at lade nye modeller komme til ved at give slip på gammelkendte strukturer«, siger hun.

Bistandsaktører er forskrækkede
Den umiddelbare kritik fra ulandsstyrelsen medlemmer mener hun ikke stikker så dybt. Der er altid usikkerhed, når der sker noget nyt.

»Jeg tror, de fleste reagerer og bliver forskrækkede og frygter at de får mindre at skulle have sagt. Det er vel en almindelig usikkerhed fra dem, der har siddet med ved bordet«, siger hun.

LÆS OGSÅUdviklingsminister: Vi skal ikke være tøsedrenge, der bare stikker af

Hun opfordrer alligevel udviklingsministeren til at høre efter kritikken og sikre en god debat.

»Men jeg synes det lyder forfriskende og som nogle gode ideer som kan være med til at fremme nogle gode udviklinger hurtigt«, siger Stine Bosse.

Vil have folkeligheden tilbage
At ministerens lovforslag i hendes opfattelse samtidig vil lufte ud i den lukkede kreds, hvor beslutningerne bliver taget, og dermed sikre større åbenhed om hvad der får penge hvorfor, mener hun vil være godt for danskernes opbakning til ulandsbistanden.

»Noget af det vi desværre må konstatere i Børnefonden, er at den folkelige interesse for udviklingsarbejde har det svært og har haft det længe - og det er ikke kun på grund af finanskrisen«, siger Stine Bosse.

DEBATVi skal ikke købe kaviar og kampfly

»Jeg kunne godt ønske mig, at de her ting bliver mere åbne og at man arbejdede med at engagere folk på ny måder, blandt andet med nogle erhvervsstrukturer, hvor det ikke kun handler om sponsorater men om egentlig involvering«, siger hun.

»Nye måder at få udvikling på lystavlen på vil skabe en større folkelighed. Hvis vi lukker os om selv i udviklingsarbejdet, vil ganske almindelige mennesker blive lukket ude«, siger hun.

Danmark giver årligt cirka 15 milliarder kroner i udviklingsbistand. Det svarede i 2010 til 0,91 procent af Danmarks BNI - landets årlige indkomst.

FACEBOOKBliv ven med Politiken