Kunne du tænke dig et udfordrende job, hvor du skal lede over 24.000 medarbejdere og råde over en betydelig ildkraft til lands, til vands og i luften?

Med til jobbet hører egen adjudant, tjenestebil og over en million kroner om året i løn. Du skal blot have militær erfaring, kendskab til ledelse på højt niveau og have deltaget i internationale opgaver.

Det forventes også, at du besidder gode og klare kommunikationsevner. Men der er intet krav om, at du skal have titel af general eller kontreadmiral. Det er muligt for alle at søge stillingen som landets forsvarschef, hvis man mener, man opfylder kvalifikationerne.

Forsvarschef rykker til Nato
Det er forsvarsminister Nick Hækkerup (S), som står bag indrykningen af den usædvanlige stillingsannonce i flere dagblade søndag,

Stillingen er slået op, fordi den tidligere forsvarschef Knud Bartels har fået jobbet som formand for Nato’s militære komité.

LÆS MEREDansk forsvarschef snupper toppost i Nato

»Vi kræver, at vedkommende har stor operativ indsigt og ledelseserfaring, men der er bevidst ikke sat grad og rang på, hvem der kan søge. Vi laver en konkurrence, så vi er sikre på, at det er den bedste, som får stillingen. Det skal være lyst og motivation, som skal være drivende for at søge stillingen«, siger Nick Hækkerup.

Han nævner, at det også kan være tidligere højt placerede medarbejdere i forsvaret, der kan søge stillingen.

Ingen risikerer navn og rygte
Forsvarsministeren fremhæver, at det er ærligt ment, at alle også længere nede i det militære hierarki kan søge:

»Der er ingen, som bliver til grin. Det er vigtigt for mig at sige, hvis der sidder folk derude og tænker: Nej, jeg vil ikke blive til grin og risikere mit navn og rygte ved at søge. Det kommer ikke frem, hvem der har søgt«.

»Jeg har været med i mange af den type ansættelser i den kommunale verden, og min erfaring er, at der er stor etisk forståelse for, at folk skal have lejlighed til at søge, uden at de om et halvt år hører: Nå, du fik heller ikke jobbet«, siger Nick Hækkerup.

Næsten en revolution
Nick Hækkerup erkender, at denne ansættelsesprocedure nærmest er en revolution i forsvaret.

Tidligere har det været tradition, at der var en rangfølge i forsvaret, hvor stillingen nærmest gik på skift mellem hæren, flyvevåbnet og søværnet. Desuden var det forsvarsministeren, som alene valgte, hvem der skulle være forsvarschef.

Men også her er det nye tider. Forsvarsministeren vil udpege et ansættelsesudvalg med en repræsentant for soldaternes fagforeninger, mens et konsulentfirma skal teste ansøgerne med blandt andet psykologiske test.

»I min borgmestertid i Hillerød ville det være utænkeligt, hvis man ikke gjorde sådan. Der er en stor værdi i, at man har personalesiden med i ansættelsesproceduren. Det er nyt i forsvaret, men jeg synes, at repræsentanter for dem, der skal beordres og kommanderes med og ledes af vedkommende, også har et ord at sige«, fremhæver Nick Hækkerup.

V: En helt naturlig udvikling
Hans forgænger som forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech fra Venstre, ansatte i sin tid chefen for materielkommandoen, generalløjtnant Per Pugholm Olsen, efter en tilsvarende proces. Hun hilser det velkommen, at også forsvarets øverste chef skal gennem en tilsvarende procedure.

»Det er en helt naturlig udvikling. Som alle andre stillinger i det offentlige handler det om kvalifikationer. Det skal ikke handle om, hvem der står for tur, eller gamle rutiner«, siger hun.

Man går efter en leder - ikke en kriger
Fremgangsmåden kommer heller ikke bag på Troels Gjerrild, der er ledende partner i et af landets førende headhunterfirmaer Odgers Berndtson, og selv er tidligere officer.

»Vi har set tilsvarende i andre store offentlige virksomheder, hvor man så at sige vil lade præriens bedste mand vinde stillingen. Det gamle system gav tryghed og forudsigelighed, men det betød også, at der har været en stribe ledelsestalenter, der ikke er kommet frem«, siger Troels Gjerrild.

Han peger på, at det militære system er bygget op, så den næstkommanderende altid er parat til at afløse chefen.

»Men her går man jo efter en leder – ikke nødvendigvis en kriger«, siger han.

Oprydning i forsvaret
Fremgangsmåden med stillingsopslaget indgår i en modernisering og oprydning i forsvarets top. Nick Hækkerup har allerede nedsat et udvalg, der skal tage stilling til, om Forsvarskommandoen skal nedlægges, mens forsvarschefen og hans stab flytter ind i ministeriet og underlægges departementschefen.

Nick Hækkerup vil have større kontrol med forsvarsledelsen og samtidig spare penge.

De senere års mange skandalesager i militæret har svækket militærledelsen. Senest i sagen om den falske arabiske oversættelse af jægersoldaten Thomas Rathsacks bog, der kostede to topofficerer i Forsvarskommandoen deres job, og som kort efter fik forsvarschef Tim Sloth Jørgensen til at trække sig.

LÆS MERETidligere forsvarschef løfter sløret for forsvarets frygt i Jægerbog-sagen

Desuden rettede Rigsrevisionen i 2011 en skarp kritik mod forsvarets økonomistyring, og det årlige forsvarsbudget på over 20 milliarder kroner skal beskæres kraftigt fra 2015. Der skal spares op mod 3 milliarder kroner på det årlige budget.

I forbindelse med nedsættelsen af udvalget erklærede Nick Hækkerup, at »vi skal hurtigst muligt i gang med at modernisere og effektivisere ledelsen«.

Men Politiken erfarer, at det offentlige opslag har mødt stor modstand blandt ministeriets embedsmænd. Til gengæld er formand Bent Fabricius fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmark enig i Nick Hækkerups bestræbelser.

»Vi er positive over for den udvikling, som vel er et opgør med en hierarkiske kultur og et fastlagt karriereforløb, og det er helt fint at bruge et konsulentfirma«, siger Bent Fabricius.

FACEBOOKBliv ven med Politiken